ISS A/S

ISS søger erfaren Service Manager med stærkt kundefokus og personaleledelse

ISS A/S  •  Onsite  •  5 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Ansøgningsfrist: 30. september 2026

Vi søger en engageret og handlekraftig Service Manager, som vil være med til at skabe de bedste rammer for hverdagen!

Som Service Manager er du ansvarlig for dit eget team af Tilsynsfunktionærer og Servicemedarbejdere, der bl.a. varetager rengøringen af toge og sikrer, at passagererne møder rene og indbydende omgivelser. I tæt samarbejde med dine Tilsynsfunktionærer, er det din opgave at lede og motivere medarbejderne, så de varetager opgaverne og kundens interesser effektivt og professionelt. Medarbejderne er fordelt på flere lokationer på Sjælland, det er derfor vigtigt du formår at planlægge din tid, således du er synlig for alle medarbejdere.

Du er med til at planlægge og koordinere både den daglige rengøring og vagtsætningen af personalet, ligesom det er dig, der står for lønadministration, materialeindkøb og økonomistyring. Derudover er det din opgave at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø, at dine medarbejdere får korrekt instruktion i anvendelse af midler og metoder samt udfører arbejdet på bedste ergonomiske vis. Det er din opgave at levere høj kvalitet og god service overfor kunden, som du dagligt er i kontakt med.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, hvor 80% af arbejdstiden vil være natarbejde, hvor der vil være en del kørsel. Vores drift kører 24 timer i døgnet, hvorfor medarbejderne arbejder i holdskift.

Motiveret leder med god kundeforståelse

  • Du har minimum 2 års erfaring med ledelse, hvor du har haft ansvar for et særskilt område, gerne inden for servicebranchen. Du har arbejdet indgående med at skabe resultater igennem ledelse af andre mennesker. Ligeledes har du måske gennemført en relevant uddannelse, som bidrager til arbejdet med serviceleverancer, økonomi og ledelse.
  • Du opfattes af andre som engageret, initiativtagende og god til at håndtere flere forskellige slags opgaver, som du møder i løbet af din arbejdsdag. Du vil få kendskab til kontrakten med kunden, så du derfor kan sikre, at kundens behov og krav bliver indfriet – og gerne overgået. Vi lever af at levere god service, og derfor er det vigtigt, at din tilgang til kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere er respektfuld, opmærksom og nærværende.
  • Kendskab til IT på et erfarent niveau er væsentligt, da du skal forvente at anvende IT programmer i dagligdagen.
  • Kan kommunikere på dansk på skrift og i tale.

ISS er en servicevirksomhed, og vi ønsker at yde den bedste service og en personlig indsats over for vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du er venlig, præsentabel og professionel i din fremtoning, imødekommende og god til at skabe relationer til både kunder og kolleger samt motiveret for at gøre en forskel. God service bidrager til større jobtilfredshed og motivation i hverdagen. Som vores nye kollega bliver du en del af en ansvarlig virksomhed i konstant udvikling med fokus på mennesket. I ISS mener vi, at vores medarbejdere skal lære nyt og udvikle sig gennem hele livet, og derfor tilbyder vi muligheder for både personlig, faglig og ledelsesmæssig udvikling.

Ansøgning

Send din ansøgning vedlagt CV via linket senest d. 30. september 2026. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi ser frem til at høre fra dig.

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst: Area Manager, Marianne Ellinor Nordstrøm, på mail: marianne.nordstrom@dk.issworld.com.

#APlacetoBeYou #LI-DNI

ISS A/S

About ISS A/S

ISS, a leading workplace experience and facility management company, provides placemaking solutions that contribute to better business performance and makes life easier, more productive and enjoyable – delivered to high standards by people who care.

To read our privacy statement, please visit our website: https://www.issworld.com/privacy-statement

Industry
Facilities & Workplace
Company Size
10,000+ employees
Headquarters
Copenhagen, DK
Year Founded
Unknown
Social Media