Basico

Intern Revisionschef - Forca

Basico  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  7 days ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Vil du stå i spidsen for Forcas interne revision og få en central rolle i en organisation i transformation? Her får du mulighed for at sætte retning, styrke governance og skabe værdi på strategisk niveau.


På vegne af Forca søger vi en intern revisionschef med stærk faglighed, skarp dømmekraft og evnen til at skabe tillid hos både bestyrelse og direktion. Rollen er central i en organisation i udvikling, hvor governance, teknologi, data og robuste processer er afgørende for den fortsatte fremdrift.

Som intern revisionschef får du det overordnede ansvar for Forcas interne revisionsfunktion. Du refererer formelt til bestyrelsen og dagligt til den administrerende direktør. Du bliver den eneste i funktionen og får dermed et klart mandat til at forme retning, metode og modenhed i tæt samspil med ledelsen og organisationens nøglefunktioner.

Du bliver en central aktør, der skal skabe overblik, udfordre konstruktivt og levere anbefalinger, som understøtter bestyrelsens og direktionens beslutninger. Herudover bliver du en tæt sparringspartner for forretningen, IT, Risk, Compliance og ekstern revision, og din opgave bliver at levere et uafhængigt og kvalificeret blik på de områder, der er mest kritiske for Forcas drift og udvikling.

Dine ansvarsområder

Du får ansvaret for at videreudvikle funktionens charter, metodik og governance og forelægge dette for bestyrelsens godkendelse.

Dine primære opgaver omfatter at:

  • udarbejde og gennemføre en årlig, risikobaseret revisionsplan

  • gennemføre revision på forretningskritiske områder

  • vurdere interne kontroller, ITGC, change management, datakvalitet og outsourcingstyring

  • vurdere compliance- og risikostyringsfunktionernes uafhængighed, funktionsadskillelse og rapportering

  • afrapportere klare konklusioner og anbefalinger til bestyrelse og direktion

  • sikre systematisk opfølgning på anbefalinger og fremdrift i implementeringen

  • bidrage aktivt til udviklingen af centrale processer og den fortsatte transformation

I rollen vil du have et tæt samspil med ekstern revision, som håndterer de finansielle risici, mens intern revision har fokus på Forcas operationelle risici.

Din profil

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, eksempelvis cand.merc.aud., er godkendt revisor eller har en tilsvarende kvalifikation.

Du har mindst fem års erfaring fra intern eller ekstern revision i den finansielle sektor og et solidt kendskab til revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder. Du har stærke kompetencer inden for intern kontrol, risikostyring og IT-revision/ITGC, og det er en fordel, hvis du også har erfaring med ISAE 3402 og ISO 27001.

Erfaring med at opbygge eller videreudvikle en intern revisionsfunktion er en klar fordel. Brancheerfaring fra pension, forsikring, finansiel infrastruktur eller større outsourcing-miljøer vil være særligt relevant.

Vi ser desuden gerne erfaring med dataunderstøttet revision, analyse, automatisering og håndtering af tredjepartrisici.

Som person kommunikerer du komplekse forhold klart, præcist og troværdigt til både bestyrelse, direktion og øvrige interessenter. Du arbejder metodisk, prioriterer sikkert og formår at udfordre med både pondus og diplomatisk sikkerhed.

Samtidig har du høj menneskelig forståelse og stærke relationelle kompetencer. Du formår at skabe tillid, læse organisatoriske dynamikker og møde mennesker respektfuldt og professionelt – også når dialogen er kritisk eller kræver svære budskaber. Du evner at skabe samarbejde og følgeskab uden at gå på kompromis med din uafhængighed og faglige integritet.

Forca tilbyder

Hos Forca bliver du en del af en organisation med høj faglighed, stærkt samarbejde og en ambition om hele tiden at udvikle sig.

Du får en rolle med reel gennemslagskraft og mulighed for at præge en funktion, der er vigtig for hele organisationen.

Lyder det som dig?

Send din ansøgning og dit CV til Basico A/S via linket nedenfor. Vi behandler naturligvis alle ansøgninger fortroligt og indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre mere om dine muligheder, er du velkommen til at kontakte Recruitment Director Gitte Hjortskov Larsen på telefon +45 2510 2217.

Forca A/S er et pensionsserviceselskab ejet af Lærernes Pension og PKA, der også tæller Pædagogernes Pension (PBU) og Industriens Pension som kunder.

På vegne af deres kunder servicerer Forca mere end 700.000 pensionsmedlemmer og administrerer aktiver for over 900 mia. kr. Med virksomhedens unikke koncept sikrer de, at deres kunder får stordriftsfordele og services af høj kvalitet inden for både medlems-, aktuar- og fondsområdet såvel som IT, compliance, økonomi og regnskab. Forca leverer løsninger, der kan skræddersys og skaleres efter deres kunders behov.

Forca er et stærkt fagligt kompetencefællesskab af 400 professionelle medarbejdere, der er med til at gøre en markant forskel for virksomhedens kunder og deres pensionsmedlemmer.

Basico

About Basico

We’re the consulting firm that creates lasting change – and helps your support function succeed.

Because going the extra mile is in our DNA – we don’t just deliver support activities, we go beyond.

We work closely with our clients across:

💼 CFO Services

⚖️ Legal Services

💻 Finance IT Services

👥 People & Payroll Services

And here’s why you should work with us:

🌟 Deep financial expertise – We’re firmly rooted in finance and bring strong professional knowledge.

🌟 Change based on real experience – Everything we do for you is grounded in hands-on experience and solid expertise.

🌟 Tailored digitalization – We specialize in the intersection of finance and IT, and we help you find the tools that match your needs.

🌟 Interim solutions that add value – Whether it’s a critical resignation, long-term sick leave, or another urgent need, we can provide experienced consultants who make a difference.

Give us a call or send us an email – we’d love to hear from you! ☺️

Industry
Consulting & Advisory
Company Size
201-500 employees
Headquarters
Hellerup, DK
Year Founded
2003
Website
basico.dk
Social Media