Evidensia Dyrehospital A/S

HR Studentermedhjælper – ca. 6-8 timer pr. uge

Evidensia Dyrehospital A/S  •  Greve, DK (Onsite)  •  5 months ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Er du studerende med interesse for HR? Hos Evidensia får du mulighed for at arbejde tæt på HR-processer i en organisation, hvor mennesker og dyr er i centrum. Vi søger en engageret HR Studentermedhjælper til vores HR & Løn-team med start snarest muligt.

Hvem er du?

• Du er i gang med en relevant uddannelse (fx HR, psykologi, HA, cand.merc. HRM)

• Du har interesse for HR og lyst til at lære i praksis

• Du er struktureret, detaljeorienteret og god til at holde overblik

• Du har gode kommunikationsevner og er serviceminded

• Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Om stillingen

I tæt samarbejde med vores HR Chef bliver du en vigtig støtte i dagligdagen. Du får indblik i HR-arbejde i en værdidrevet organisation og kommer til at arbejde med:

HR-administration og rekruttering

• Administrativ support til HR-processer (kontrakter, personaledata, onboarding)

• Bidrage til rekruttering (oprettelse af jobannoncer, screening og afslag)

• Opdatering af HR-systemer og dokumentation

Projekter og arbejdsmiljø

• Support til HR-projekter (trivselsmålinger, employer branding, events)

• Arbejdsmiljøopgaver relateret til APV og Wellbeing

Løn og data

• Indsamling og levering af data til lønstatistikker og lønbenchmark

• Forberedelse til lønsamtaler

Ad hoc-opgaver

• Opgaver, der understøtter teamet og klinikkerne

Hvad tilbyder vi?

Hos Evidensia arbejder vi hver dag for at skabe tryghed og kvalitet for kæledyr og deres ejere – og vi tror på, at det starter med vores medarbejdere. Vi er en del af en international koncern og en værdidrevet organisation med fokus på omsorg, faglighed og samarbejde. Vores kerneværdier er We Care, We Dare, We Share.

• Et spændende studiejob med mulighed for faglig udvikling

• Fleksible arbejdstider, der tager hensyn til dit studie

• Erfaring med HR-processer i en organisation, der arbejder for dyrevelfærd

Du vil få din daglige gang på hovedkontoret på Greve Erhvervscenter, Korskildelund, 2670 Greve

Sådan ansøger du

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi behandler ansøgninger løbende. Alle ansøgninger behandles med 100 % fortrolighed.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Gitte Wagner, HR Chef Danmark – tlf. 81 77 13 04

Evidensia Dyrehospital A/S

About Evidensia Dyrehospital A/S

Evidensia Danmark er en del af Europas største veterinærkoncern, IVC Evidensia, som i dag har over 1300 dyrehospitaler og klinikker i 11 lande.

Dyrene og deres ejere er altid i centrum i Evidensia, og vi gør os umage hver dag ved at tilbyde den bedste behandling og service af højest veterinærfaglige kvalitet.

Vi tilbyder alt fra vaccinationer til komplicerede operationer og udredninger, og har veterinærfagligt personale med den nyeste viden og ekspertise, som hele organisationen kan trække på. Det betyder, at vi kan tilbyde den optimale ydelse uanset, hvilken Evidensia dyreklinik du vælger at besøge.

Alle i Evidensia Danmark er med i et fællesskab, der investerer massivt i efteruddannelse og løbende geninvesterer i medicinsk udstyr – alt sammen noget, der kommer vores patienter til gode.

Vi tror på, at kvalitet i veterinærmedicin er vejen frem, og at vores patienter fortjener at få den mest optimale behandling nu og i fremtiden.

Evidensia Danmark har en klar mission. Vi ønsker at være markedsledende, og at tilbyde den nyeste og mest avancerede behandling, til gavn for den enkelte patient og dens familie.

Industry
Veterinary & Animal Care
Company Size
51-200 employees
Headquarters
Danmark, DK
Year Founded
2012
Social Media