Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S

Håndmænd og -kvinder søges til gravearbejde på højspændingsprojekter

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S  •  Gilleleje, DK (Onsite)  •  8 days ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Vil du være en del af et stærkt team, der arbejder med samfundskritisk infrastruktur? Hos Nordkysten søger vi lige nu specialarbejdere til vores højspændingsprojekter på 50 kV og 132 kV kabler Vi har travlt og søger derfor dygtige håndmænd/-kvinder til gravearbejde, afdækning og øvrige forefaldende opgaver på vores projekter.

Du bliver en del af et fast team, hvor samarbejde, sikkerhed og kvalitet går hånd i hånd. Arbejdet foregår på hele Sjælland. Du vil få stillet bil til rådighed.

Vi søger dig, som:

  • Gerne har erfaring med gravearbejde og entreprenørbranchen, ellers kan vi lære dig det

  • Trives med fysisk arbejde og tager ansvar for opgaverne

  • Har kørekort kategori B – gerne BE

  • Gerne har kurser som Vejen som arbejdsplads Trin 1 og førstehjælp

  • Er mødestabil, fleksibel og kvalitetsbevidst

  • Er en holdspiller, som giver en hånd med, hvor der er brug for det

Hos Nordkysten får du:

  • En hverdag med gode kollegaer og en uformel omgangstone

  • Løn efter overenskomst og lokalaftale

  • Pension og sundhedsforsikring

  • Mulighed for relevante kurser og udvikling

  • Tilskud til fitness, massage, fysioterapi m.m.

  • En aktiv personaleforening og stærkt sammenhold

Vi tager ansvar – for opgaven, for hinanden og for fremtiden

Hos Nordkysten arbejder vi med komplekse og samfundskritiske anlægsprojekter inden for forsyningsinfrastruktur. Vi tror på godt håndværk, ordentlighed og stærke relationer – både til kunder og kollegaer.

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med højt til loftet, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Vi investerer i både faglighed, trivsel og udvikling, fordi vi ved, at gode resultater starter med mennesker, der trives.

Er du vores nye kollega?

Så vil vi gerne høre fra dig.

Du kan kontakte projektleder:

Michelle Blaabjerg Johannesson
Direkte: +45 23 68 98 91
Mail: mbj@nordkysten.dk

Eller send din ansøgning allerede i dag via “Ansøg online” – det tager kun et minut.

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S

About Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S

Entreprenørfirmaet Nordkysten udfører små og store anlægsprojekter for både offentlige og private bygherrer. Vores kompetenceområder spænder bredt, og vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, styret underboring , anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme, vandledninger samt VVS arbejde. Nordkysten udfører også drift og vedligehold af grønne arealer og bygninger for en række offentlige og private kunder.

Virkefelt i det østlige Danmark

Opgaverne løses for kunder og samarbejdspartnere i store dele af det østlige Danmark. Virksomhedens nøgleressourcer er dygtige og kompetente medarbejdere i kombination med moderne metoder, maskiner og andet entreprenørudstyr. Vi er en ISO 9001 certificeret virksomhed indenfor kvalitetsstyring og lægger stor vægt på kvalitet og miljørigtige løsninger samt en god og konstruktiv dialog med alle parter under hele udførelsesperioden.

Vi sikrer derved en gnidningsfri dagligdag, hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger uden afbrydelser og forsinkelser. Denne smidighed og fleksibilitet i samarbejdet med vores kunder betyder i sidste ende tryghed og god økonomi for alle.

Vi lægger vægt på en god proces hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger.

Industry
Construction & Skilled Trades
Company Size
201-500 employees
Headquarters
Gilleleje, DK
Year Founded
1959
Social Media