AL Sydbank

Governance & Projektleder for erhvervsområdet i Kredit

AL Sydbank  •  Aabenraa, DK (Onsite)  •  3 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Brænder du for at skabe struktur, koordinere komplekse processer og sikre, at krav omsættes til velfungerende løsninger i praksis? Trives du med ansvar, mange samarbejdsflader og en hverdag, hvor du både arbejder strategisk og operationelt? Som Governance & Projektleder får du en central rolle i at styrke governance, compliance og processer på erhvervsområdet, samtidig med at du driver projekter og bidrager til udviklingen af Kreditområdet.

Om stillingen

Som Governance & Projektleder på erhvervsområdet er du med til at sikre, at vi har styr på processer, dokumentation og den overordnede governance i Kreditområdet. Du skaber overblik, sikrer fremdrift og bidrager til, at nye krav og forventninger bliver omsat til enkle, værdiskabende arbejdsgange.

Du får en vigtig rolle i samarbejdet med ledere, specialister og øvrige nøglepersoner på tværs af banken, hvor du er med til at skabe sammenhæng mellem regulatoriske krav, forretningens behov og den daglige drift.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Sikre og videreudvikle governance, processer og procedurer på erhvervsområdet i Kredit
  • Koordinere og følge op på revisioner, interne kontroller og dialog med Finanstilsynet
  • Omsætte regulatoriske krav og ny lovgivning til konkrete løsninger og arbejdsgange
  • Analysere, rapportere og følge op på risici og øvrige governance-relaterede indsatser
  • Drive og koordinere projekter med fokus på governance, compliance og procesforbedringer
  • Skabe struktur, fremdrift og sammenhæng på tværs af interessenter og forretningsområder

Du får stor mulighed for at præge rollen og sætte dit aftryk på både processer, samarbejdsformer og udviklingen af området. Samtidig bliver du en del af et tæt samarbejde med governance-ansvarlige og øvrige nøglepersoner på tværs af banken for at sikre en ensartet tilgang.

Du skal have lyst til at arbejde i Aabenraa en stor del af tiden, men da vi også er placeret i Birk (Herning), Aarhus og København, er det vigtigt, at du er fleksibel og indstillet på at være til stede på tværs af vores lokationer.

Om dig

Vi forestiller os, at du er en struktureret og initiativrig person, som motiveres af at skabe overblik og sikre fremdrift i komplekse opgaver. Du trives med at arbejde på tværs af organisationen og formår at omsætte analyser, krav og problemstillinger til konkrete handlinger og løsninger.

Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs. Samtidig er du nysgerrig, samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer på tværs af forskellige fagligheder og organisatoriske niveauer.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er analytisk og kan skabe struktur og overblik i komplekse problemstillinger
  • Kan drive processer og projekter fra idé til implementering
  • Formidler klart og gør komplekse krav forståelige og anvendelige
  • Skaber stærke samarbejdsrelationer og navigerer naturligt på tværs af organisationen
  • Har forståelse for kredit, risikostyring og governance – eller lyst til hurtigt at opbygge den
  • Er nysgerrig på digitalisering og ser muligheder i nye værktøjer som Microsoft 365 og AI

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra bank, finans eller en anden reguleret branche, men det vigtigste er din lyst til at tage ansvar, skabe struktur og bidrage til stærke resultater på tværs af Kreditområdet.

Bliv en del af noget nyt

AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt

AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.

I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.

  • Et stærkt og hjælpsomt team – og adgang til specialister, når du har brug for sparring
  • Kompetenceudvikling, kurser og gode karrieremuligheder
  • En attraktiv pensionsordning, ekstra ferieuge, omsorgsdage, sundheds- og tandforsikring.
AL Sydbank

About AL Sydbank

I AL Sydbank hjælper vi hver dag mere end en million privatkunder og 100.000 erhvervskunder videre mod deres mål.

Selvom vi er blandt de største banker i Danmark, går vi ikke på kompromis med nærheden til vores kunder. Vi er tæt på i hverdagen og engagerer os i de lokalsamfund, vi er en del af. For os hænger en stærk forretning og et tydeligt samfundsansvar uløseligt sammen.

AL Sydbank er resultatet af fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i december 2025.

Industry
Finance & Insurance
Company Size
1,001-5,000 employees
Headquarters
Unknown
Year Founded
Unknown
Social Media