Q8 Danmark A/S

Forretningschef til Viborg, 37 timer

Q8 Danmark A/S  •  Viborg, DK (Onsite)  •  3 months ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Vil du have ansvaret for din egen station på sigt og være med til at skabe rammerne for succes? Så søger vi lige nu en forretningschef 'på græs' i Q8.

Når du begynder som forretningschef i Q8, sikrer vi dig den bedste start og succes. Det gør vi ved, at du kommer ”på græs”. Det betyder, at du vil starte på en station og følge den daglige leders arbejde, så du får den bedste oplæring og de kompetencer som gør, at du efter noget tid, bliver klar til at stå på egne ben og med din egen station.

Du kommer til at starte på vores servicestation i Viborg, og når du er oplært, er der mulighed for, at du kan få ansvaret for din egen station i Midtjylland og Århus-området. Som forretningschef er det dig der sætter retningen for stationen, motiverer teamet og sikrer, at alt spiller – fra drift og salg til den gode kundeoplevelse. Det er et job med ansvar, indflydelse og masser af muligheder for udvikling. Det kan være dit livs måske vigtigste job. Seriøst.

”Det er en travl hverdag på den gode måde. Og det er en fed følelse at stå i spidsen af butikken og få det til at fungere, så kunderne altid er glade, når de tager videre” udtaler Forretningschef May.

Velkommen til en virksomhed, der vil fremad – og til et trygt og sikkert netværk

Q8 er en af Danmarks største servicestationskæder og en virksomhed i bevægelse. Vi arbejder aktivt for at reducere vores klimapåvirkning og er i gang med at omstille vores forretning til fremtidens mobilitet.

Du og din nye servicestation bliver altså en del af noget større, og det kommer du til at mærke i hverdagen. For du får rig mulighed for både at sparre med de andre forretningschefer, distriktschefen og kollegerne på hovedkontoret. Så selvom ansvaret er stort, kommer du aldrig til at stå alene.

Din hverdag som forretningschef

Som forretningschef hos Q8 får du frihed til at sætte dig eget præg på hverdagen. Din vigtigste opgave er at sikre en stabil drift og lede dine medarbejdere, så de trives og leverer den bedste kundeoplevelse. Du bliver rollemodel for den gode kultur – både på gulvet og bag kulissen.

Du arbejder ca. 37 timer om ugen, hvor din arbejdstid kan ligge i alle ugens dage som en del af en fast vagtplan. Stillingen er en fuldtidsansættelse og din løn vil fastsættes efter kvalifikationer og aftales individuelt. Derudover får du bonusordning, pension, sundhedsforsikring, gode fordele, rabatter samt 7 omsorgsdage pr. år.

Dine opgaver spænder bredt og du kommer bl.a. til at:

  • være synlig på gulvet, hvor du guider og motiverer teamet - samtidig leder og udvikler du dem gennem coaching, oplæring og udviklingssamtaler.
  • sikre en effektiv drift – fra vagtplanlægning og regnskab til kampagner og koncepter
  • følge op på salgsmål og finde nye måder at booste stationens performance
  • være med til at rekruttere nye kolleger og stå for onboarding og oplæring i samarbejde med HR
  • løse dagligdagens praktiske opgaver og sørge for, at alt fra ovne og softicemaskiner til sikkerhedsprocedurer spiller.

”Forventningerne til dig er høje, men har du lyst til at være med og gøre en indsats for, at vi når i mål, er tilliden og troen på dig endnu højere.” – Forretningschef, May.

Vi står klar til at støtte dig – og udvikle dig

Hos Q8 bliver du en del af et stærkt og inkluderende fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler erfaringer. Du starter med en grundig oplæring, og lærer alt hvad du skal bruge for at stå sikkert på egne ben – fra ledelse og drift til at skabe den gode kultur på stationen.

Vi tror på, at et stærkt fællesskab og gensidig støtte skaber de bedste resultater – både for dig, dine kolleger og vores kunder. Derfor får du ikke kun et job med ansvar, men også en arbejdsplads, der investerer i din udvikling. Jobbet som forretningschef vil udvikle dig både fagligt og personligt, fordi det giver dig stor selvstændighed, frihed og fleksibilitet – og masser af muligheder for at vokse som leder.

Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være medarbejder i Q8, så læs mere på karrierestationen

Der er flere indgange til jobbet…

… men vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling inden for detailhandel samt erfaring med ledelse.

Vigtigst er at:

  • du får energi af at arbejde med mennesker
  • du har ledelseserfaring og sætter en stor ære og passion i at lede og udvikle dine medarbejdere
  • du drives af at være i et dynamisk miljø hvor tempoet er højt og stræber efter at nå dine mål
  • du har kompetencer til at træffe beslutninger vedrørende din egen station og budget

OBS! For at søge denne stilling skal du være fyldt 18 år, og kommer du i betragtning til stillingen, vil du, grundet stillingens karakter, blive bedt om at fremvise en straffeattest. Vi ser det også som et krav, at du taler flydende dansk, da en stor del af arbejdet indebærer kundeservice.

Rekrutteringsprocessen

Du har flere muligheder i din ansøgning. Du kan uploade dit CV og en motiveret ansøgning, men hvis du har mod på det, så kunne vi rigtig godt tænke os en kort video, hvor du fortæller om dig selv, hvad du har lavet førhen, og hvorfor du er den rette til jobbet.

Uanset hvad du vælger, ser vi frem til at høre fra dig.

Det kan være dit livs måske vigtigste ansøgning - seriøst.

Q8 Danmark A/S

About Q8 Danmark A/S

Q8 er en af Danmarks største benzinudbydere med over 220 servicestationer og automatanlæg over hele landet - og med Qvik To Go er Q8 også en kæde af veludstyrede butikker med alt til dig og bilen.

Med vores Qvik To Go-koncept er Q8 en kæde af veludstyrede butikker med alt, hvad vores kunder behøver på farten som nybagt brød, frisksmurte sandwiches og førsteklasses pleje til bilen – og så har vi selvfølgelig også benzin til lave priser.

Med Qvik To Go har vi fokus på bæredygtighed og kvalitet, og alle vores Qvik-butikker byder på nøje udvalgte produkter som sund food-to-go, bæredygtigt bagværk og bilpleje af højeste kvalitet.

Hvordan er det at arbejde hos Q8?

Hos Q8 arbejder vi hele tiden for at være en attraktiv arbejdsplads med plads til udvikling og forandring. Du indgår i et stort og stærkt team og er en del af en virksomhed i konstant udvikling. Både på hovedkontoret og i vores butikker er der højt humør og fokus på såvel personlig som forretningsmæssig udvikling.

Industry
Oil, Gas & Mining
Company Size
501-1,000 employees
Headquarters
København S, DK
Year Founded
1983
Website
q8.dk
Social Media