DTU - Technical University of Denmark

Finmekanikerlærling - DTU Construct

DTU - Technical University of Denmark  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  3 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Ønsker du en afvekslende hverdag og har lyst til at arbejde på en arbejdsplads, der tilbyder udfordrende og spændende opgaver for medarbejdere og studerende på Danmarks Tekniske Universitet?

Så er du måske DTU’s kommende finmekanikerlærling.

Prototypeværkstedet på DTU Construct søger en finmekanikerlærling per 1. september 2026 eller efter nærmere aftale.

Jobbet

Værkstedet har bl.a. til opgave at fremstille emner og fixtuer i forbindelse med opbygning af prototyper/funktionsmodeller. Disse opgaver varierer meget i kompleksitet samt i valg af materialer. Værkstedet har også til opgave at medvirke ved opbygning af nye forsøgsopstillinger i DTU Constructs laboratorier.

Arbejdet vil bestå af varierende opgaver med en velholdt maskinpark, der omfatter traditionelle samt CNC-dreje- og fræsemaskiner. Af andre relevante maskiner kan nævnes udstyr for tyndpladebearbejdning som bruges til fremstilling af prototyper mm.

Du får indflydelse på din arbejdsdag og vil være omgivet af et stærkt team af kvalificerede og fagligt dygtige finmekanikere/maskinarbejdere, der sikrer et højt fagligt niveau.

Vores forventninger til dig

Vi forventer du:

  • Har gennemført grundforløb på TEC (Finmekaniker)
  • Er kvalitetsbevidst, struktureret og omhyggelig
  • Kan dansk, engelsk og matematik
  • Er mødestabil og god til at arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel og serviceminded
  • Er engageret og klar til at tage nye udfordringer
  • Har ordenssans

Hvad tilbyder vi dig

  • En god og attraktiv læreplads
  • Oplæring fra højt kvalificerede medarbejdere
  • Et godt og sundt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med fokus på innovation, vidensdeling og kompetenceudvikling
  • Selvstændigt og udfordrende job
  • Attraktive arbejdsforhold og gode kolleger
  • En fri og uformel omgangstone

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Arbejdstiden er 37 timer per uge inklusive frokostpause.

Arbejdsstedet er DTU Construct, Bygning 413, 2800 Kgs. Lyngby.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 1. august 2026Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Vi afholder jobsamtaler løbende.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Torben Bender Christensen på 4525 6218.

Læs mere om DTU Construct på www.construct.dtu.dk

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU, Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi forsker i og udvikler teknisk videnskab til gavn for samfundet og den bæredygtige udvikling. Vi praktiserer forskning, undervisning, innovation og videnskabelig rådgivning af højeste kvalitet inden for bygnings design og processer, bygningskonstruktion og sikkerhed, bygnings energi og installationer, faststofmekanik, fluid mekanik, materiale- og overfladeteknologi, proces- og produktionsteknologi, konstruktion og produktudvikling og termiske energi systemer.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

DTU - Technical University of Denmark

About DTU - Technical University of Denmark

Industry
Unknown
Company Size
Unknown
Headquarters
Unknown
Year Founded
Unknown
Website
dtu.dk
Social Media