
Har du solid erfaring fra ERP-projekter i en finansafdeling?
Og har du lyst til at tage ansvar i komplekse projekter, hvor du bygger bro mellem finans og IT? Så er det dig, vi leder efter.
Som Finance ERP-projektleder hos Basico bliver du bindeleddet mellem kundens finansafdeling og IT-leverandører i større ERP-implementeringsprojekter. Du sikrer, at løsningerne ikke blot matcher kundens behov, men også forankres effektivt i organisationen. Fra de indledende analyser til implementering, test, go-live-support og overlevering bliver du en vigtig nøglespiller i at skabe værdi for vores kunder. Vi kalder rollen for Missing Link, og du kan læse mere om vores tilgang her
Rådgive kunder og finansielle ledere – ofte CFO’en – om ERP-implementering og optimering af finansprocesser.
Facilitere workshops og kortlægge nuværende processer og fremtidige behov samt udarbejde kravspecifikationer.
Planlægge og styre projekter, så selv komplekse implementeringer bliver overskuelige og succesfulde.
Koordinere samarbejdet mellem finansafdelingen og IT-leverandører for at sikre løsninger, der opfylder forretningsmæssige krav.
Oversætte tekniske muligheder til løsninger, der fungerer i praksis for finansafdelingen.
Understøtte organisationen gennem change management og brugertræning, så de nye løsninger forankres.
Rollen kræver, at du både har strategisk overblik og en praktisk tilgang til at løse opgaverne. Du bliver en vigtig sparringspartner for både finansielle ledere og tekniske leverandører og sikrer, at projekterne leveres med høj kvalitet.
Vi forestiller os, at du har:
Solid erfaring fra en finansafdeling – mindst 8 år – med stærk forståelse for regnskab og økonomistyring.
Praktisk erfaring med ERP-projekter, hvor du har samarbejdet med både finans og IT.
Kompetencer inden for projektledelse, herunder facilitering af workshops, stakeholder management og konflikthåndtering.
Evnen til at engagere og lede tværfunktionelle teams samt sikre samarbejde mellem finans og IT.
Erfaring med change management og brugertræning, så løsninger bliver godt implementeret.
Hos Basico tilbyder vi:
Spændende projekter og udfordringer for virksomheder på tværs af brancher – fra vækstvirksomheder til etablerede aktører med komplekse behov.
Et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor du udvikler dig i samarbejde med dygtige og dedikerede kolleger.
Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor faglighed, ansvarlighed og engagement danner rammen om din karriere – og hvor du bliver en vigtig del af vores vækstrejse.
Læs vores case om projektet hos Landbrug & Fødevarer, og få indsigt i, hvordan vi hos Basico arbejder med ERP-implementeringer – og hvordan du som en del af vores team kan skabe værdi for vores kunder.
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af Basico? Så send os dit CV og et par linjer om din motivation. Vi indkalder løbende til samtaler.
Du er velkommen til at kontakte Senior Talent & Acquisition Consultant Caroline Sørensen på cssoerensen@basico.dk for mere information om stillingen og Basico.

We’re the consulting firm that creates lasting change – and helps your support function succeed.
Because going the extra mile is in our DNA – we don’t just deliver support activities, we go beyond.
We work closely with our clients across:
💼 CFO Services
⚖️ Legal Services
💻 Finance IT Services
👥 People & Payroll Services
And here’s why you should work with us:
🌟 Deep financial expertise – We’re firmly rooted in finance and bring strong professional knowledge.
🌟 Change based on real experience – Everything we do for you is grounded in hands-on experience and solid expertise.
🌟 Tailored digitalization – We specialize in the intersection of finance and IT, and we help you find the tools that match your needs.
🌟 Interim solutions that add value – Whether it’s a critical resignation, long-term sick leave, or another urgent need, we can provide experienced consultants who make a difference.
Give us a call or send us an email – we’d love to hear from you! ☺️