GEA Group

Finance - Trainee

GEA Group  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  52 minutes ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Vil du kickstarte din karriere inden for økonomi i en international virksomhed, hvor du får ansvar, læring og stærke kolleger omkring dig fra dag ét? Som økonomielev hos GEA Process Engineering A/S får du en hverdag tæt på forretningen, hvor du lærer økonomi i praksis og gradvist får dine egne opgaver.

Du bliver en del af et engageret Finance team i Søborg, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder med høj kvalitet i alt fra bogholderi og afstemninger til rapportering, controlling og budgettering. Vi kombinerer grundig oplæring med praktisk erfaring, så du både udvikler dine faglige kompetencer og får indsigt i, hvordan en global finansorganisation fungerer.

GEA i Søborg er en tysk ejet virksomhed i en global koncern med hovedkontor i Düsseldorf. Hverdagen foregår primært på dansk, men du får også mulighed for at bruge engelsk i opgaver og samarbejde på tværs af landegrænser. Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads med høj medarbejderinvolvering, aktive personaleforeninger og sociale aktiviteter, der styrker fællesskabet.

Responsibilities / Tasks

Elevforløbet starter den 1. november 2026 og varer to år. Du får en alsidig uddannelse med tæt kobling mellem skoleophold og praktisk oplæring, og du kommer til at arbejde med centrale opgaver i økonomifunktionen.

  • Debitor-, kreditor- og finansbogholderi
  • Afstemninger og kontrol
  • Deltagelse i indberetning til offentlige myndigheder
  • Deltagelse i perioderapportering og årsregnskab
  • Deltagelse i økonomistyring og budgettering
  • Koordinering og administrative opgaver, der får hverdagen i Finance til at fungere

Du får gradvist mere ansvar, i takt med at du bliver tryg i opgaverne og bygger din faglige værktøjskasse op. Vi sørger for, at du får en fast vejleder, en tydelig uddannelsesplan og løbende sparring, så du udvikler dig både fagligt og personligt gennem hele elevtiden.

Det får du hos os

Hos GEA får du en elevplads med faglig bredde, internationalt perspektiv og tæt sparring fra erfarne kolleger. Du lærer gennem rigtige opgaver, bliver taget seriøst og får mulighed for at vokse i en professionel økonomifunktion med høje standarder for kvalitet, ansvarlighed og samarbejde.

Your Profile / Qualifications

Du har lyst til at lære, arbejder struktureret og trives med tal, systemer og samarbejde. Inden du starter hos os, har du gennemført EUX grundforløb eller HHX, eller du har gennemført STX eller HF og suppleret med et 5 ugers EUS-forløb.

Vi forestiller os, at du:

  • Har flair for it og har godt styr på Excel og Word
  • Er skrap til dansk og engelsk i skrift og tale
  • Er samarbejdsorienteret, struktureret og har sans for detaljen
  • Har lyst til ansvar og tager ejerskab for de opgaver, du arbejder med
  • Er nysgerrig, imødekommende og har lyst til udfordringer

Ansøgning

Lyder det som det rigtige næste step for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket og senest den 18. september 2026.

Kun ansøgninger sendt via jobopslaget vil blive behandlet. Vi læser ansøgninger løbende og glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Malene Pedersen (Director Finance) på mobil +45 3172 0387.

Did we spark your interest?
Then please click apply above to access our guided application process.

GEA Group

About GEA Group

GEA is one of the largest technology suppliers for food processing and a wide range of other industries. The global group specializes in machinery, plants, as well as process technology and components.

GEA provides resource-efficient solutions for sophisticated production processes in diverse end-user markets and offers a comprehensive service portfolio.

Industry
Manufacturing & Production
Company Size
10,000+ employees
Headquarters
Düsseldorf, DE
Year Founded
Unknown
Website
gea.com
Social Media