Norrlyst Koncernen

Finance Controller — Automation & AI

Norrlyst Koncernen  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  1 month ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Norrlyst Koncernen søger en analytisk stærk Finance Controller, der vil være med til at styrke og udvikle vores finansfunktion i en periode med betydelig vækst.

Med 20 restauranter, caféer og bagerier i København — og flere åbninger på vej — stiller vi stadig højere krav til kvaliteten og effektiviteten af vores finansielle processer. Vi søger derfor en profil, der kombinerer solid regnskabsfaglig indsigt med evnen til at tænke fremad og bygge smartere løsninger.

Om rollen

Som Finance Controller bliver du en central del af vores regnskabsteam, med tæt samarbejde med CFO og administration.

Rollen indebærer et klart ansvar for at sikre korrekt og rettidig bogføring på tværs af koncernen. Med det som fundament forventes det, at du kontinuerligt arbejder med at udvikle og automatisere de finansielle processer gennem intelligente løsninger — herunder opbygning og dokumentation af arbejdsgange, der skaber struktur og skalérbarhed i finansfunktionen.

Dine ansvarsområder vil bl.a. inkludere:

  • Daglig og periodisk bogføring på tværs af koncernens enheder

  • Controlling, afstemninger og periodeafslutninger

  • Opbygning, dokumentation og løbende vedligeholdelse af finansielle arbejdsgange og processer

  • Automatisering af manuelle arbejdsgange og bilagsflow

  • Implementering og forankring af AI-værktøjer i finansfunktionen

  • Bidrag til rapportering og datainfrastruktur

Vi leder efter dig, som:

  • Har solid erfaring eller uddannelse inden for regnskab — du er tryg med bogføring, moms og controlling

  • Har praktisk erfaring med AI i arbejdssammenhæng — vi arbejder primært med Claude

  • Arbejder struktureret og dokumenterer dine processer, så viden ikke sidder hos én person

  • Har erfaring med at identificere og forbedre manuelle arbejdsgange

  • Tager ejerskab og trives med selvstændigt ansvar

  • Er drevet af at bygge og forbedre, ikke blot at forvalte

Hvem er vi?

Norrlyst Koncernen er en af Danmarks førende restaurantgrupper med en portefølje af stærke koncepter — fra klassiske bistroer til moderne dining og Michelin-stjerner. Vi er drevet af kvalitet, æstetik og en kompromisløs tilgang til oplevelsen.

Vi arbejder med nogle af branchens dygtigste kokke og teams, og vores ambition er ikke blot at drive restauranter, men at skabe steder, folk taler om.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i et voksende regnskabsteam

  • Reelt råderum til at forme og udvikle finansfunktionen

  • Tæt samarbejde med CFO og topledelse

  • Et stærkt, uformelt og fagligt miljø

  • Konkurrencedygtig lønpakke

Norrlyst Koncernen

About Norrlyst Koncernen

15 restauranter. Én vision: at skabe autentiske, unikke og smagfulde oplevelser i hjertet af København. Norrlyst Koncernen kombinerer lokale råvarer, årstidens bedste ingredienser og passionerede teams, der sætter gæsteoplevelsen først.

Industry
Food & Beverage
Company Size
51-200 employees
Headquarters
Copenhagen, DK
Year Founded
2019
Social Media