
Vil du bruge dine finansielle kompetencer tæt på forretningen og samtidig udvikle dig i en rolle med stor synlighed og ansvar? Trives du med samarbejde, sparring og at skabe indsigt, der gør en reel forskel?
Hos ISS får du en rolle, hvor din faglige udvikling er i fokus – og hvor du bliver en del af et stærkt og støttende team, der hjælper hinanden med at lykkes.
Om stillingen
Som Finance Business Partner for af ISS Danmarks kontrakter, der har global tilstedeværelse, bliver du en central sparringspartner for forretningen og ledelsen. Du arbejder tæt sammen med både ledere og øvrige stakeholders, inklusiv vores kunde(r), og bidrager med finansiel indsigt, der understøtter gode beslutninger og værdiskabelse.
I rollen får du ansvar for at sikre høj kvalitet i vores finansielle forecast og en stærk sammenhæng mellem ambitioner og faktisk performance. Du arbejder målrettet med at nå vores finansielle mål, samtidig med at du identificerer og forbedrer performance i samarbejde med forretningen. Du omsætter viden fra månedsluk processen, hvor du er med til at tilsikre et retvisende regnskab, til konkrete actions.
Samarbejde er afgørende for din succes i rollen. Du trives med at arbejde tæt sammen med ledelsesteams og nøgleinteressenter, og formår at skabe alignment og fremdrift på tværs af organisationen.
Du bliver en del af et dynamisk miljø, hvor du får mulighed for at sætte en tydelig retning og skabe synlige resultater i samarbejde med dine kollegaer.
Om arbejdsopgaverne
Du bliver en del af Business Finance med 20 kollegaer i Danmark, som arbejder tæt med forretningen, samt 6 kollegaer i ISS Danmarks Financial Shared Service Center i Gdansk, der understøtter de finansielle processer og sikrer en effektiv backoffice-funktion.
Stillingen er baseret på vores danske hovedkontor i Søborg og tilbyder fleksibilitet med hensyn til arbejdssted og arbejdstider. Per 1. oktober 2026 flytter vi til helt nye og moderne faciliteter i Lygtehusene på Fyrbødervej i København NV. Det forventes mindre transport i Storkøbenhavn, for at sikre hyppig tilstedeværelse hos vores kunder og nærhed med vores vigtigste interessenter.
Om dig
Som Finance Business Partner forestiller vi os, at du besidder en kombination af følgende kompetencer og erfaring, men lægger samtidig vægt på potentiale og motivation;
Vi forestiller os, at du er en person, der er oprigtigt nysgerrig på forretningen og motiveres af at skabe indsigt, der gør en forskel. Du finder energi i at analysere data, se mønstre og omsætte komplekse problemstillinger til klare anbefalinger, som hjælper organisationen med at træffe de rette beslutninger.
Samtidig er du en holdspiller, der værdsætter stærke relationer og et tæt samarbejde. Du er god til at lytte, skabe tillid og bygge bro mellem finans og forretning, så forskellige perspektiver samles om fælles løsninger. Med din positive og engagerede tilgang bidrager du til et samarbejdsklima, hvor både mennesker og resultater kan udvikle sig.
Hvem er ISS?
Vi er én af verdens førende leverandører af integrerede facility services. Med 300.000 kollegaer på globalt plan og 6.000 i Danmark fokuserer vi på at levere de bedste serviceoplevelser og skabe det arbejdsmiljø, vores kunder drømmer om. Nøgleordet, der binder os sammen, er service. Forenet af et løfte om enestående service stræber vi efter at skabe inkluderende arbejdspladser, fremme innovation og styrke virksomhedskulturen.
Vores medarbejderløfte er meget simpelt: ISS er et sted, hvor du kan være dig selv – et sted, hvor du kan ”Be who you are”, ”Become what you want” og ”Be part of something bigger”. Vi har ambitiøse mål for, hvordan vi arbejder, hvordan vi påvirker vores omgivelser, og hvordan vi behandler vores medarbejdere.
Vi tilbyder
En interessant og udfordrende stilling samt spændende karriere- og udviklingsmuligheder, både i din nuværende og fremtidige stilling på tværs af organisationen. En høj professionalisme, engageret ledelse og en uformel kultur med humor, åbenhed og plads til et godt grin.
En kompensationspakke, der bl.a. indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring og andre fordele. Derudover får du en række personalegoder i form af rabatordninger, feriehusprogram i Danmark og udlandet, og et fantastisk socialt netværk.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har brug for assistance i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Niclas Reuter, Finance Director på e-mail niclas.reuter@dk.issworld.com eller tlf. 6194 5274
Ansøgning
Fristen for ansøgning er søndag d. 13. september 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Hos ISS arbejder vi aktivt med diversitet og ønsker en bred repræsentation i vores teams. Vi opfordrer alle kandidater til at søge – også hvis du ikke opfylder alle kravene 100 % men derimod kan se dig udvikle dig indenfor de omtalte områder.
Det er ikke påkrævet at inkludere en motiveret ansøgning; dog opfordrer vi dig til at inkludere en kort beskrivelse i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling.
Vi forpligter os til en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces samt lige muligheder for alle ansøgere.
About ISS
We are one of the world’s leading providers of integrated facility services. With 300,000 colleagues globally, and 6,000 in Denmark, we focus on delivering the best facility services and creating the workplace that our customers dream of. The key word that binds us together is service. United by a commitment to exceptional service, we aim to create inclusive workplaces, foster innovation, and enhance company culture.
Our employee promise is simple yet powerful: ISS is a place to be you. Since 1901, ISS has been a people-first company. We seek to be a company of belonging and create places where people are respected, embraced, and valued for exactly who they are. Diversity and inclusion have always been in our DNA, and our diverse workforce has played a critical role of connecting people and places to make the world work better.
Follow ISS Denmark on LinkedIn, Instagram and Facebook if you want to learn more about our work culture and receive notifications about future job opportunities
#APlaceToBeYou #LI-DNI
dk.issworld.com

ISS, a leading workplace experience and facility management company, provides placemaking solutions that contribute to better business performance and makes life easier, more productive and enjoyable – delivered to high standards by people who care.
To read our privacy statement, please visit our website: https://www.issworld.com/privacy-statement