
Er du vores nye studentermedhjælper?
Forskningsgruppen Sundhedsfremme og Interventioner ved Statens Institut for Folkesundhed søger en ny studentermedhjælper.
Interesserer du dig for sundhedsfremme og interventioner – og vil du bruge dine kompetencer fra studiet i praksis, er du måske vores nye studentermedhjælper. Forskningsgruppen Sundhedsfremme & Interventioner ved Statens Institut for Folkesundhed søger studentermedhjælper til ansættelse snarest muligt.
Arbejdsopgaverne:
Du er studerende på en sundheds- eller samfundsvidenskabelig uddannelse som f.eks. folkesundhedsvidenskab, sociologi, medicin eller sundhedsfaglig kandidat. Vi ser gerne at du:
Vi kan tilbyde en fleksibel arbejdsplads i et engageret forskningsmiljø indenfor sundhedsfremme og interventionsforskning, hvor du vil kunne få lov at bruge din viden og kompetencer fra dit studie i praksis. Du vil blive en del af en ambitiøs forskningsgruppe med dygtige, engagerende kolleger, hvor vi arbejder sammen på tværs af fagområder, har en uformel omgangstone og prioriterer et godt arbejdsmiljø højt. Forskningsgruppen består af cirka 18 medarbejdere, herunder videnskabelige assistenter, ph.d.-studerende, postdocs, lektorer, seniorforskere og professorer. Du kan læse om forskningsgruppen for Sundhedsfremme og Interventioner her: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/organisations/sundhedsfremme-og-interventioner/
Statens Institut for Folkesundhed ligger midt i København og hører under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU og varetager opgaver som forskning, rådgivning og undervisning samt myndighedsbetjening for Sundhedsministeriet.
Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2026, kl. 23:59.
Har du spørgsmål kan du kontakte Postdoc Lisbeth Lund lilu@sdu.dk
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Stillingen er 1-årig fra den 1. december 2026 eller derefter. Du skal i gennemsnit kunne arbejde 10 timer om ugen. Vi er fleksible med, hvornår timerne lægges, og vil gerne tage hensyn til din undervisning og eksamensperioder.
Arbejdsstedet er Statens Institut for Folkesundhed, Studiestræde 6, 1455 København K.
Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer. Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen. SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn.
Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
