Engageret og fagligt stærk Controller
Brænder du for at sikre høj kvalitet i økonomistyringen for en bred vifte af ejendomskunder? Er du en løsningsorienteret og serviceminded holdspiller, med styr på tallene og blik for detaljer? Så er du måske vores nye kollega.
Om stillingen
Som controller i Newsec får du en central rolle i et kundeteam, der har det økonomiske ansvar for en portefølje af ejendomme og selskaber. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med administratorer, driftschefer og kolleger på tværs af organisationen – altid med kunden i centrum og efter vores fælles værdi: One team
Du får en alsidig rolle med både driftsroller, rapportering og kundekontakt. Ingen dage er ens, og du bliver en vigtig del af leverancen til nogle af Danmarks mest professionelle ejendomskunder.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Daglig controlling, bogføring og afstemning af balance-, mellemregnings- og bankkonti
Månedlige og kvartalsvise afslutninger samt budgetopfølgning, herunder udarbejdelse af kvartals- og årsrapporter, inkl. revisionsmateriale
Håndtering af moms, afgifter og skatteopgørelser samt udarbejdelse af likviditetsoversigter
On- og offboarding af ejendomme og nye kunder, samt løbende kundedialog om økonomi, leverancer og deadlines
Om dig
Vi leder efter dig, der har en naturlig serviceorienteret tilgang og kan kommunikere klart og konstruktivt med mange forskellige interessenter og kunder. Du er løsningsorienteret og struktureret, med en proaktiv opgavetilgang. Du trives i et uformelt, samarbejdende miljø, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs.
Derudover forestiller vi os, at du:
Har en relevant regnskabsmæssig eller økonomisk uddannelse – f.eks. som finansøkonom, cand.merc. eller lignende
Har et par års erfaring fra en lignende økonomi-, controlling eller bogholderifunktion
Besidder stærke Excel-kompetencer og nysgerrig på digitale værktøjer
Arbejder selvkørende og er god til at prioritere dine opgaver
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil vide mere om Newsec som arbejdsplads, så ræk ud til HR Koordinator Marie Nissen på marie.nissen@newsec.dk
Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Om Newsec
Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.
Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og hver måned arrangeres der sociale aktiviteter på tværs af huset. Vores hovedkontor har til huse i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.
Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder netop er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.

Newsec, a service company in real estate and beyond, offers investors, property owners and tenants a full range of services within the five business areas Property Asset Management, Advisory, Investment Management, Digital Accelerator and Energy Transition. Newsec was founded in 1994 and has some 2 400 co-workers across the seven Nordic and Baltic countries.
Twice a year, Newsec publishes a comprehensive market analysis: Newsec Property Outlook. Get your own copy of the latest edition at http://www.newsec.com/npo
Careers
At Newsec you work with leading specialists in the Northern Europe region’s property market. You will find colleagues here with extremely high knowledge and motivation, and everyone is expected to take major responsibility right from the start. If you are interested, please visit our Careers site at https://www.newsec.com/careers