University of Southern Denmark

Ekstern lektor til undervisning i straffuldbyrdelse – SDU, Campus Odense

University of Southern Denmark  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  3 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Ekstern lektor til undervisning i straffuldbyrdelse – SDU, Campus Odense

Ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, er der stillinger ledige som ekstern lektor til undervisning i faget straffuldbyrdelse på kandidatuddannelsen. Stillingerne skal besættes fra den 1. september 2026 eller efter nærmere aftale. Der er tale om ansættelse i en 3-årig periode med mulighed for forlængelse og med Odense som primære arbejdssted.

Du vil undervise i straffuldbyrdelsesloven samt forhold under straffuldbyrdelsen. Undervisningen finder sted onsdage kl. 9:00–12:00 i efteråret 2026. Efter aftale kan stillingen omfatte hele eller dele af undervisningsforløbet, herunder udarbejdelse af eksamensopgaver og bedømmelse.

Kvalifikationer

  • Cand.jur. eller tilsvarende
  • Erfaring med straffuldbyrdelse, gerne fra sagsbehandling
  • Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder

  • En fleksibel undervisningsopgave i et fagligt stærkt miljø
  • Engagerede studerende
  • Mulighed for at præge fagets indhold og form

Man kan komme i betragtning til stillingen som eksterne lektor, hvis man har enten relevant praktisk erfaring inden for fagets felt eller har en videnskabelig hovedstilling ved et andet universitet.

Ansættelsen finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og bestemmelserne for Ekstern lektor, som den er beskrevet heri.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til form og indhold af faget, er du velkommen til at kontakte fagansvarlig professor Linda Kjær Minke på lkm@sam.sdu.dk eller telefon 6550 4606. Det er også muligt at læse mere om det juridiske forsknings- og undervisningsmiljø ved syddansk Universitet på vores hjemmeside www.sdu.dk/jura

Interesseret?

Send en kort ansøgning og CV senest 1. juli 2026

Du skal uploade to filer: Motiveret ansøgning samt CV inklusiv øvrigt materiale, der skal med i bedømmelsen.

Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt uploader dine to filer.

Obligatorisk:

- Motiveret ansøgning

- CV (inklusiv eksamensbeviser og undervisningsportefølje)

Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.

Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb i alt.

Om instituttet

Juridisk Institut har tilknyttet 14 professorer, 21 lektorer, 6 adjunkter, 3 post docs, 5 videnskabelige assistenter, 11 Ph.d.-studerende og 9 administrative medarbejdere i sekretariatet samt et større antal eksterne lektorer.

Vi gør opmærksom på, at shortlisting kan blive anvendt som led i bedømmelsesprocessen. Shortlisting er betegnelsen for den proces, hvor man blandt ansøgerne udvælger et mindre antal ansøgere til at gennemgå en faglig bedømmelse.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

University of Southern Denmark

About University of Southern Denmark

Industry
Unknown
Company Size
Unknown
Headquarters
Unknown
Year Founded
Unknown
Website
sdu.dk
Social Media