Eurofins

Dynamisk salgsleder med naturvidenskabelig interesse og teamlederpotentiale

Eurofins  •  Vejen, DK (Onsite)  •  5 months ago
Expired
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Firmabeskrivelse

Vil du bruge din naturvidenskabelige viden og erfaring til, at sikre en god drikkevandskvalitet og vandmiljø i fremtiden? Kan du proaktivt lede et salgsteam, servicere vores eksisterende og nye kunder og har du lyst til at tage ansvar for salgsprocessen fra start til slut – så er jobbet muligvis det helt rigtige for dig!

Eurofins Miljø Vand er en del Danmarks største miljølaboratorium. Vi arbejder med fysiske, kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af drikkevand, vand, jord og luft - samt tilhørende rådgivning inden for miljøområdet. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

Stillingsbeskrivelse

Som salgsleder med teamlederpotentiale får du et spændende og selvstændigt job med gode udviklingsmuligheder, hvor du får til opgave at udvikle salget sammen med et dynamisk team på 11 personer i afdelingen - Drinking- & Coastal Water. Afdelingen består af et kundecenter, et salgsteam og en tilsynsenhed. Vi bidrager til at sikre drikkevandskvaliteten i den danske vandforsyning og i fødevarer under mottoet Testing for Life.

Du kommer til at stå for den daglige koordinering af et salgsteam, der i alt består at 3 personer, med reference til Forretningschefen for Eurofins Miljø Vand.

Som salgsleder vil du planlægge og designe salgsprojekter og føre dem sikkert og effektivt i mål sammen med salgsteamet. Med tiden er der mulighed for at du vil varetage teamlederfunktionen for salgsteamet.

Dine vigtigste opgaver vil være:

  • At lede og sikre effektiv drift af salgsteamet i god trivsel
  • At yde et højt serviceniveau og, med afsæt i din naturfaglige viden, give professionel vejledning og rådgivning til nye såvel som eksisterende kunder, herunder private virksomheder, vandforsyninger og offentlige kunder
  • At skabe, vedligeholde og udvikle gode relationer til kunderne
  • At designe og gennemføre salgsprojekter, samt udarbejde tilbud på ydelser og efterfølgende sikre god implementering af nye aftaler
  • At holde dig opdateret med den nyeste viden, samt vedligeholde og opdatere diverse salgsværktøjer
  • At afholde informationsmøder med faglige oplæg, samt være firmaets ansigt udadtil, når du deltager på kundemøder, messer og konferencer

Du bliver en del af et fagligt dygtigt team, hvor vi er gode til at sparre, vidensdele, samarbejde og diskutere komplekse opgaver. Derudover prioriterer vi den sociale trivsel med afholdelse af flere sociale arrangementer i løbet af året. Efter en oplæringsperiode vil der være mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage i ugen efter aftale med leder.

Kvalifikationer

Personlige kompetencer:

  • Du har et stærkt servicegen, er udadvendt og er god til at skabe relationer – og du formår at omsætte disse relationer til loyale kunder og gode salgsresultater
  • Du er struktureret og trives med at bevare overblikket i en dynamisk hverdag – og du evner at prioritere kundebehov og salgsopgaver effektivt
  • Du tager ansvar, er beslutningsdygtig og ikke konfliktsky – og du håndterer både kundehenvendelser og salgsdialoger professionelt og løsningsorienteret
  • Du motiveres af at lede og udvikle mennesker og processer – især når det gælder om at styrke salgsperformance og kundetilfredshed
  • Du er nysgerrig, lærenem og bidrager aktivt til fællesskabet – og du deler gerne viden og idéer med kollegaer
  • Du arbejder målrettet med salgsmål, KPI’er og kundetilfredshed som centrale pejlemærker for succes
  • Du trives med at skabe resultater og motiveres af at nå både personlige og teamets salgsmål
  • Du har et skarpt øje for kundens behov og formår at matche dem med de rette løsninger, produkter eller services

Faglige kompetencer:

  • Du har erfaring fra salg eller kundeservice – gerne med koordinerende eller ledende ansvar
  • Du kan have en videregående naturvidenskabelig uddannelse eller har grundlæggende erfaring med naturvidenskabelige problemstillinger
  • Du er vant til at arbejde i IT-systemer
  • Du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du må gerne have mindst 2 års erhvervserfaring fra f.eks. en vandforsyning, et rådgivningsfirma eller et laboratorium
  • Du har gode kommunikations- og formidlingsevner i både skrift og tale

Yderligere oplysninger

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer

Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning

Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning

Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)

Personaleforening

Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet

Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Arbejdstid

37 timer som typisk placeres i hverdagene i tidsrummet 8-16

Arbejdssted

Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse

Efter aftale

Lyder jobbet som noget for dig?

Så vil det glæde os at modtage din motiverede ansøgning og CV ved at klikke på "Jeg er interesseret". Du skal søge online, det er eneste måde. Ansøgninger tilsendt via mail vil ikke komme i betragtning. Samtaler afholdes løbende, så vent ikke med at ansøge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder/Key Account Manager Annette Vendel på annette.vendel@etn.eurofins.com

Udvælges du som en af de kandidater, vi ønsker at invitere med i rekrutteringsprocessen, vil du modtage et link til en kort videobesvarelse af nogle spørgsmål forud for en eventuel samtale.

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk

Du vil i forbindelse med ansættelsesprocessen blive bedt om at fremvise straffeattest.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 62.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 62 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2023 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Eurofins

About Eurofins

Since 1987, Eurofins has grown from one laboratory in Nantes, France to over 65,000 staff across a network of independent companies in 60 countries, operating over 950 laboratories.

Performing over 450 million tests every year, Eurofins offers a portfolio of over 200,000 analytical methods to evaluate the safety, identity, composition, authenticity, origin, traceability and purity of biological substances and products, as well as providing innovative clinical diagnostic testing services, as one of the leading global emerging players in specialised clinical diagnostics testing.

Ever since its IPO on the French stock exchange in 1997, Eurofins has been one of the fastest growing listed European companies.

Industry
Biotech & Life Sciences
Company Size
10,000+ employees
Headquarters
Luxembourg, LU
Year Founded
Unknown
Social Media