Brænder du for at arbejde med marketing automation på tværs af hele kunderejsen? Evner du at kombinere kommerciel forståelse med teknisk ekspertise, og har du lyst til at arbejde tæt på data, systemer og leads? Kan du både se det kommercielle billede og selv bygge målgrupper, flows og kampagner? Så er du måske vores nye CRM Marketing Automation Manager.
Du bidrager til at løfte det datadrevne niveau i vores kampagner og leadgenerering over for erhvervskunder. En stor del af arbejdet handler om at identificere de rigtige kundeemner, aktivere dem i de rette kanaler og efterfølgende forstå, hvad der faktisk har virket.
Du samarbejder tæt med kolleger i salg, kommunikation, partner og online om at skabe størst mulig kommerciel effekt. Samtidig fungerer du som en aktiv sparringspartner og bidrager med teknisk viden i både idé- og udviklingsfaser.
Vi leder efter en, der har lyst til at arbejde i systemerne og forstå, hvordan de hænger sammen. Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét, men du skal have lyst til at grave i det tekniske.
Du bliver en del af teamet Leads og Kundekommunikation i Kommerciel Udvikling. Vi styrker kunderelationen til vores erhvervskunder og understøtter salget gennem relevant kundekommunikation og datadrevet leadhåndtering.
Konkret designer og vedligeholder vi den kontakt, kunderne møder gennem kundelivets faser, og vi sikrer, at kommunikationen hænger sammen på tværs af hjemmeside, mails, breve og outbound kald. Vi udvikler kommercielle kampagner til kundekald, mødebooking og mails, og vi sørger for, at de rigtige leads og møder havner de rigtige steder i salgsorganisationen.
Nysgerrig?
Send din ansøgning og dit CV senest d. 1. oktober. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Vestergård, interim leder af Leads og Kundekommunikation, på mads.v@tryg.dk eller telefon 41 77 79 69.

Tryg er både Danmarks og Skandinaviens største skadeforsikringsselskab.
Vi forsikrer mere end 5 mio. kunder - privatpersoner og virksomheder - og hver dag går vores mere end 7.500 medarbejdere på arbejde for at gøre vores kunders liv, forretning og hverdag tryggere. Vi er her for at hjælpe med at undgå skaderne sker og for at træde til, hvis uheldet alligevel er ude. Vi betragter glade og motiverede medarbejdere som den vigtigste forudsætning for at blive ved med at lykkes med den opgave.
I en verden, der forandrer sig, gør vi det enklere at være tryg.
Læs mere på www.tryg.dk