vestjyskBANK

Corporate Action Specialist (tidsbegrænset med evt. mulighed for forlængelse)

vestjyskBANK  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  4 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Er du nysgerrig på en rolle i AL Sydbanks back office, hvor vi hver dag arbejder med at servicere kundernes investeringer i værdipapirer?

Trives du med struktur, sans for detaljen og opgaver, hvor præcision er afgørende? Hos os får du mulighed for at bringe dine kompetencer i spil, når du er med til at sikre, at udbetaling af udbytter, renter, nytegninger og øvrige ændringer i kundernes værdipapirporteføljer gennemføres korrekt.
Alt dette kalder vi i daglig tale “corporate actions”, og lige nu søger vi en administrativ profil til vores Corporate Actions-afdeling.

Om stillingen

I rollen som Corporate Action Specialist bliver du en del af et team, hvor du i tæt samarbejde med dine kolleger overvåger og sikrer, at corporate actions – såsom udbetaling af udbytter, renter, nytegninger m.v. – gennemføres korrekt og rettidigt på vores kunders porteføljer.

Langt de fleste af AL Sydbanks corporate actions håndteres automatisk. I de tilfælde, hvor det ikke sker, vil det være din opgave at fejlsøge, berige og tilpasse processerne i samarbejde med AL Sydbanks depotbanker.

I din hverdag kan du forvente at:

  • Få et dybdegående indblik i en spændende verden omkring værdipapirer og håndteringen af disse

  • Være med til at sikre den daglige håndtering af corporate actions som renter, udbytter, nytegninger m.v. på aktier og obligationer

  • Indgå i et fagligt stærkt miljø med daglig kontakt til kolleger på hovedkontoret, AL Sydbanks udenlandske depotbanker samt andre banker

  • Medvirke til udsendelse af information om corporate actions til investeringsrådgivere og kunder

  • Få en spændende arbejdsdag med specialiserede og krævende administrative opgaver

  • Blive en del af en flad organisation med korte beslutningsveje og stor indflydelse på eget arbejde

  • Dit primære ind møde sted vil være på Sluseholmen i Kbh. men rejseaktivitet til Aabenraa skal forventes

  • Tidsbegrænset stilling frem til ultimo Juni 2027 men med evt. mulighed for forlængelse.

Om dig

Der er mange veje ind i rollen som Corporate Actions Specialist i AL Sydbank.

Måske er du nyuddannet med en mellemlang uddannelse – gerne inden for økonomi eller finansiering. Du kan også have erfaring fra den finansielle sektor, administration, revision, controlling eller lignende og være på udkig efter dit næste drømmejob – det vil være en fordel.

Først og fremmest lægger vi vægt på, at du har en administrativ profil, er nysgerrig på at lære nyt og motiveres af at specialisere dig inden for et komplekst område, hvor struktur og sans for detaljer er afgørende.

Derudover er det vigtigt for os, at du tager ansvar for dine opgaver, bidrager positivt til samarbejdet med dine kolleger og går foran med et godt eksempel.

Vi opfordrer dig til at søge stillingen, uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring. Vi sørger for, at du får en god start og bliver klædt godt på til rollen – uanset din baggrund.

Om virksomheden

AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, kan du i uge 28 og 33 kontakte afdelingsleder Charlotte Kjær Schmidt på 24 63 92 88 eller på mail charlotte.kjaer@sydbank.dk
Alternativt kan du i ugerne 29, 30 og 31 kontakte afdelingsdirektør Thomas Andersen på 29 29 87 61 og mail thomas.andersen@sydbank.dk

Vi har ansøgningsfrist 18. august, men afholder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.

vestjyskBANK

About vestjyskBANK

I vestjyskBANK lægger vi vægt på personlig og kompetent rådgivning indenfor en bred vifte af traditionelle bankprodukter som bolig, pension, investering, lån og daglig økonomi. Læs mere på www.vestjyskbank.dk

vestjyskBANK er en af Danmarks 10 største banker med afdelinger i hele Jylland.

Vores størrelse gør, at du som kunde møder bankrådgivere med stærke kompetencer inden for bl.a. bolig, pension og investering. Vores unikke kompetencer gør det muligt at skabe et solidt økonomisk fundament for dit liv. Vi samarbejder desuden med nogle af de bedste navne inden for realkredit, investering og pension.

Industry
Finance & Insurance
Company Size
501-1,000 employees
Headquarters
Herning, DK
Year Founded
Unknown
Social Media