
Vil du være med til at vise, hvordan Danmark får hænder nok til både velfærden og virksomhederne?
Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft, både i virksomhederne og i den offentlige sektor, og den offentlige økonomi skal række længere. Derfor har DI etableret Offentlige Reformer og er på udkig efter to nye kollegaer.
Offentlige Reformer skal lave grundige analyser af, hvor stat, regioner og kommuner kan frigøre arbejdskraft og penge, uden at borgerne får ringere service. Ambitionen er at pege på både potentialet, og på hvem der konkret skal beslutte og gøre noget anderledes, for at det lykkes.
Begge nye kolleger skal kunne føre en analyse fra den første hypotese til færdig tekst, men fokus for opgaverne er forskellig. Fælles for stillingerne er, at de passer godt til dig, der har mange års erfaring og gerne vil tilbage til selv at have hænderne helt nede i materien.
Analytikeren: Tallene skal holde
Du har ansvaret for enhedens tal og metoder. Du kommer til at:
Konsulenten: Forslagene skal kunne gennemføres
Du har ansvaret for, at enhedens forslag holder, når de bliver læst i ministerierne. Du kommer til at:
Ingen har det hele. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at gøre samfundet og den offentlige sektor bedre, og at du er optaget af, hvordan Danmark får kvalificeret arbejdskraft nok til både fremtidens erhvervsliv og velfærdssamfund. Du har respekt for de fagfolk og ledere, der driver sygehuse, botilbud osv., og kender noget til deres hverdag. Du er grundig, ærlig om usikkerhed og skriver klart og kort. Du kan lide selv at gøre arbejdet færdigt, også de dele, der tager tid. Og du bevarer roen, når en analyse møder modvind. Når du bruger AI, sørger du for grundig kvalitetskontrol og kildetjek.
Analytikeren:
Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse med stærke kvantitative metoder. Du har flere års erfaring med analyser af den offentlige sektor, fx fra et ministerium, VIVE, KL, Danske Regioner, en region eller et rådgivningsfirma. Du arbejder sikkert i Stata, R, SAS eller Python, gerne med registerdata i Danmarks Statistiks forskerordning.
Konsulenten:
Du har flere års erfaring fra et departement eller en styrelse, fx Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet eller et velfærdsministerium, og du har arbejdet med lovforslag, finanslov eller økonomiforhandlinger. Du har en bred samfundsvidenskabelig uddannelse. Har du også arbejdet i en kommune, en region, KL eller Danske Regioner, er det en stor fordel.
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger.
Dit nye team ledes af underdirektør Jonatan Schloss og vil foruden disse to nyoprettede stillinger også bestå af en studentermedhjælp. Vi er altså et lille specialiseret team med høj faglighed, hvor ingen er for fine til at selv at analysere dataen, læse kilderne eller skrive det første udkast.
Interesseret?
I stedet for en traditionel ansøgning beder vi dig besvare nogle spørgsmål, så vi kan lære dig, din erfaring og din motivation bedre at kende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Jonatan Schloss på josc@di.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.

Danish Industries (DI) is a private business and employers' organisation representing more than 20,000 companies in Denmark.
We aim to provide the best possible corporate conditions for our member companies.
We believe a strong society needs strong companies – just as strong companies benefit from a strong society.
Companies are crucial to maintaining the prosperity of all Danes, and to achieving societal goals such as a clean and carbon neutral society. Therefore, DI is committed to achieving a Danish society in growth and balance.
DI’s mission is to help Danish companies win, both at home and abroad.
You are always welcome to contact us at di@di.dk if you have any questions.