dentsu

Brand Activation Coordinator

dentsu  •  Copenhagen, DK (Onsite)  •  2 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Vil du være med til at bringe brands til live gennem oplevelser og aktiveringer?

Brænder du for at skabe events, der bringer brands til live og giver forbrugerne oplevelser, de husker? Kan du holde styr på logistik, bemanding, leverandører og mange bevægelige dele på én gang? Og motiveres du af at se en idé blive til en vellykket oplevelse i den virkelige verden? Så er det måske dig, vi leder efter!

Lidt om dit nye job:

Hos dentsu Experience søger vi en Brand Activation Coordinator til en 12 måneders tidsbegrænset ansættelse på vores kontor i København eller Aarhus.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team af projektledere og kreative profiler, som hver dag arbejder for at skabe oplevelser, der bringer brands tættere på deres målgrupper.

Du kommer til at arbejde med alt fra samplingaktiviteter og retailaktiveringer til roadshows, aktivering af sponsorater, festivalsaktiveringer og større eventproduktioner for både danske og internationale kunder.

I din rolle vil du:

  • Planlægge og koordinere brandaktiveringer, events og oplevelsesbaserede kampagner.
  • Udarbejde produktionsscope, bemandingsplaner og eksekveringsplaner.
  • Varetage den løbende dialog med kunder og sikre en professionel, proaktiv og løsningsorienteret kommunikation gennem hele projektforløbet.
  • Deltage i kundemøder, statusopfølgninger og præsentationer samt sikre, at kundens behov og forventninger omsættes til stærk eksekvering.
  • Varetage crew management og have ansvar for vores database af crews og brandambassadører samt stå for rekruttering, onboarding, planlægning, briefing og koordinering i forbindelse med aktiveringer og events.
  • Koordinere crews, leverandører, venues og øvrige samarbejdspartnere.
  • Håndtere logistik, materialer og produktion på tværs af flere projekter.
  • Arbejde tæt sammen med projektledere og kundeteams for at sikre høj kvalitet og rettidig levering.
  • Følge op på tidsplaner, budgetter og projektstatus.
  • Rapportere, evaluere og løbende optimere processer og arbejdsmetoder.
  • Bidrage med nye idéer og løsninger, der kan skabe mere effektive og skalerbare aktiveringer.
  • Holde dig opdateret på nye teknologier, trends og muligheder inden for oplevelser og aktiveringer.

Vi forestiller os, at du:

  • Du har 2-3 års erfaring med eventkoordinering, produktion, brandaktivering eller projektkoordinering.
  • Du er struktureret, detaljeorienteret og god til at bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Du trives med mange interessenter og skiftende prioriteter.
  • Du er proaktiv, løsningsorienteret og ikke bange for at tage ansvar.
  • Du er komfortabel i kundevendte roller og trives med at opbygge stærke relationer gennem professionel og tillidsfuld kommunikation.
  • Du kan navigere sikkert i dialogen med både kunder, samarbejdspartnere og interne interessenter.
  • Du har erfaring med leverandørstyring og koordinering af eksterne samarbejdspartnere.
  • Du kommunikerer professionelt og ubesværet på både dansk og engelsk.
  • Du motiveres af at få planer til at blive til virkelighed.
  • Du har lyst til at være en del af et team, hvor samarbejde og godt humør går hånd i hånd med høje ambitioner.

Hos Dentsu:

Bliver du en del af et hus fyldt med nogle af landets dygtigste profiler inden for mediestrategi, kreativitet, oplevelsesdesign og contentproduktion. Her arbejder vi integreret og passioneret med at skabe aktiveringer og oplevelser, der bringer brands tættere på deres målgrupper. Du vil få kollegaer, der både er fagligt stærke og virkelig rare at være sammen med.

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling med opstart efter aftale
  • Arbejdsplads i København eller Aarhus
  • Høj faglighed og engagerede kollegaer
  • Fredagsbarer, sociale events og fester
  • Morgenmad og frokostordning
  • Pension og sundhedsforsikring via PFA
  • Mulighed for efteruddannelse og relevante kurser

Er du vores nye kollega?

Send os dit CV og en motiveret ansøgning. Husk at vedhæfte begge dokumenter. Vi afholder samtaler løbende, så søg gerne snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Talent Acquisition Partner, Benjamin Våg, på mail: benjamin.vag@dentsu.com

Om dentsu:

Dentsu er en af verdens ledende mediebureaukæder og skaber digitale og kreative marketingløsninger for nogle af de største brands globalt. I Danmark er vi omkring 550 medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at drive fremgang og vækst med fokus på samarbejde, kvalitet og innovation.

Diversitet og inklusion

Hos dentsu tror vi på, at mangfoldighed styrker vores fællesskab. Vi er forpligtet til at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsat. Derfor opfordrer vi alle til at ansøge – uanset alder, handicap, kønsidentitet, civilstand, graviditet eller forudsætninger, etnisk baggrund, nationalitet, religion, overbevisning, køn eller seksuel orientering.

#LI-DENTSU #LI-Onsite #LI-BV1

Location:

København K

Brand:

Dentsu Media

Time Type:

Full time

Contract Type:

Fixed Term Contract (Fixed Term)

dentsu

About dentsu

We are dentsu. We team together to help brands predict and plan for disruptive future opportunities and create new paths to growth in the sustainable economy. We know people better than anyone else and we use those insights to connect brand, content, commerce and experience, underpinned by modern creativity. We are the network designed for what’s next.

Industry
Marketing & Advertising
Company Size
10,000+ employees
Headquarters
Tokyo, JP
Year Founded
Unknown
Social Media