
Brænder du for både det kliniske arbejde og de administrative opgaver – og trives du i et miljø med høj faglighed, god sparring og stærkt kollegialt sammenhold?
Så er du måske vores nye veterinærsygeplejerske i smådyrsafdelingen på Evidensia Faxe Dyrehospital.
Evidensia Faxe Dyrehospital er et stort og alsidigt dyrehospital, der både fungerer som primær dyreklinik og som henvisningshospital. Derfor møder vi hele spektret af patienter – fra rutinemæssige sundhedseftersyn til komplekse medicinske og kirurgiske udredninger
Vi er placeret i naturskønne omgivelser – tæt på motorvej og ofte med trafikken med dig, ikke imod dig.
Vi arbejder professionelt, helhjertet og teamorienteret. Hos os har du kollegaer, der hjælper hinanden, deler viden og værner om et trygt og godt arbejdsmiljø. Som veterinærsygeplejerske er du en vigtig medspiller hos os – ofte den, der får dagen til at glide og skaber sammenhæng mellem klient og dyrlæge.
Send gerne din ansøgning allerede i dag – vi behandler dem løbende.
I ansøgningen må du gerne beskrive, hvad der motiverer dig ved stillingen og ved at arbejde hos Evidensia Faxe Dyrehospital.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Lone Pedersen på tlf. 23 70 67 39.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Evidensia Danmark er en del af Europas største veterinærkoncern, IVC Evidensia, som i dag har over 1300 dyrehospitaler og klinikker i 11 lande.
Dyrene og deres ejere er altid i centrum i Evidensia, og vi gør os umage hver dag ved at tilbyde den bedste behandling og service af højest veterinærfaglige kvalitet.
Vi tilbyder alt fra vaccinationer til komplicerede operationer og udredninger, og har veterinærfagligt personale med den nyeste viden og ekspertise, som hele organisationen kan trække på. Det betyder, at vi kan tilbyde den optimale ydelse uanset, hvilken Evidensia dyreklinik du vælger at besøge.
Alle i Evidensia Danmark er med i et fællesskab, der investerer massivt i efteruddannelse og løbende geninvesterer i medicinsk udstyr – alt sammen noget, der kommer vores patienter til gode.
Vi tror på, at kvalitet i veterinærmedicin er vejen frem, og at vores patienter fortjener at få den mest optimale behandling nu og i fremtiden.
Evidensia Danmark har en klar mission. Vi ønsker at være markedsledende, og at tilbyde den nyeste og mest avancerede behandling, til gavn for den enkelte patient og dens familie.