Ønsker du at gøre en forskel for Magasins kunder?
Som Cashier er du med til at sikre en fantastisk kundeoplevelse ved kassen. Din rolle inkluderer smilende og effektiv håndtering af betalinger, gaveindpakning, hjælp med Tax Free, vejledning om vores Goodie App, service ved reklamationer, salg af gavekort og meget mere.
Teamets ambitioner og hverdag:
Rollen som Cashier er en del af vores servicekoncept i Magasin, hvor vi arbejder specialiseret i mødet med kunden. Ved at være dygtige til vores faglige opgaver kan vi tilbyde en endnu bedre shoppingoplevelse og overgå kundernes forventninger.
Vi samarbejder tæt med vores Fitting Room Assistants og Sales and Service Ambassadors. Vi hjælper hinanden på tværs af rollerne, så der vil være perioder, hvor du også skal vejlede og assistere kunder ude i salgsområdet.
To dage er aldrig ens, men det vigtigste for os er, at vores kunder altid møder en kompetent og venlig Cashier, der har styr på regler, rabatter og generel vejledning ved køb.
Vi søger Cashiers til forskellige afdelinger. Stillingerne er på mellem 5–25 timer om ugen, og du kan i din ansøgning angive det timetal, der passer dig bedst.
Arbejdstiden fordeles på hverdage samt hver anden weekend i forretningens åbningstid.
Som Cashier leder vi efter dig, der:
Brænder for at yde nærværende og personlig service, så kunderne føler sig velinformerede om vores mange Goodies, events og andre aktiviteter
Har erfaring med kassebetjening, salg, vejledning og service
Er struktureret og god til at bevare overblikket i travle situationer
Kan tage ansvar for, at vores kasseområder altid fremstår professionelle og indbydende og at de er fyldt op med poser, bonruller, gavekort osv.
Magasin som arbejdsplads
I Magasin står vi stærkt på vores værdier som Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab.
Som medarbejder får du adgang til en række skønne fordele herunder attraktive medarbejderrabatter. Din leder vil altid være klar til at sparre med dig i hverdagen og forventer at du tager ansvar og altid stræber efter at yde dit bedste over for både kunder og kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Magasin er en ikonisk kæde af stormagasiner med rødder tilbage til 1868. I dag driver Magasin ni fysiske forretninger og webshop i Danmark samt onlineforretning i både Sverige og Norge. Kendt for sin unikke shopping-oplevelse og store fokus på service og kvalitet, tilbyder Magasin et bredt sortiment indenfor fashion, beauty og design.
Fremover vil Magasins fortsatte strategi også være rettet mod Magasin.dk. Vores ambition og mål er at skabe en unik sammenhængende shoppeoplevelse på tværs af alle platforme.
A / S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord er ejet af Peek & Cloppenburg.