
Som vores AI arkitekt hjælper du kunder med at sætte en AI understøttet udviklingskæde op. Fra krav til drift - så AI kan bære en reel del af arbejdet, sikkert, sporbart og med en gevinst, der kan måles. Du arbejder hands-on med det, der skal til, for at forandringen kan leveres - tæt koblet til de beslutninger, ledelsen skal træffe.
AI har gjort det billigt at skrive kode. Det svære er nu at definere hvornår koden er rigtig (test oracle) og tilpasse arbejdsprocesser og snitflader efter AI potentialet. Det er dit fagområde: Du afgør, hvad "korrekt" betyder i praksis og hvad det betyder for leverancemodellen, og du bygger den ramme, som både mennesker og AI arbejder inden for.
Problemerne med AI viser sig forskellige steder hos forskellige kunder: i kontrakten, i kodebasen, i testgrundlaget, i driften, i leverancemodellen eller i styregruppen. Du sætter dig ind i det lag, problemet ligger i, også når det ikke er dit fagområde.
Du har sandsynligvis 8+ års erfaring som software- eller løsningsarkitekt, lead developer eller i en lignende rolle, og du har selv været med til at udvikle og drive skræddersyede systemer.
Erfaring fra offentlige kunder er en fordel.
Ansøg nemt ved at klikke på "Jeg er interesseret" og send os dit CV samt et par linjer om et udviklingsforløb, hvor AI ikke gav den forventede gevinst - og hvad der skulle have været på plads. Vi indkalder løbende til samtaler.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Daisy Tsvetkova, Talent Acquisition Partner (tlf.: 7175 7022).
Hvorfor blive en del af vores team?
Du bliver en del af et dedikeret, fagligt stærkt og uformelt team i en mindre, agil rådgivningsvirksomhed. Her er ingen skarpe siloer eller tungt bureaukrati - vi deler viden over skrivebordet, udfordrer hinanden og fejrer vores succeser sammen. Hos os får du stor frihed og rig mulighed for at sætte et direkte og mærkbart aftryk på både kunders transformation og vores egen vækstrejse.
Devoteam har samlet set ca. 350 medarbejdere i Danmark fordelt på 3 forretningsenheder.
Internationalt har Devoteam 11.000+ medarbejdere inden for EMEA.

Devoteam is a AI-driven tech consulting firm specialised in cloud platforms, cyber, data, and sustainability.
Tech native for almost 30 years, Devoteam guides businesses through sustainable digital transformation to deliver value.
With over 11,000 tech architects in more than 25 countries across Europe, the Middle East, and Africa, Devoteam is committed to using technology to serve people.