Uggerly Installation A/S

AI- og marketingmedarbejder

Uggerly Installation A/S  •  Hjørring, DK (Onsite)  •  8 days ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Conmas, Anker Christensen og Nordjysk Recycling er en del af Solbjerghovedgaard Holding ApS, som driver virksomheder inden for entreprenørarbejde, genanvendelse, maskinservice, landbrug og ejendomsdrift.

Koncernen arbejder med drift, service og udvikling på tværs af selskaberne og har fokus på effektive og praktiske løsninger inden for de enkelte forretningsområder. Anker Christensen og Nordjysk Recycling arbejder med indsamling, sortering og behandling af materialer med fokus på genanvendelse og ressourceoptimering, mens Conmas leverer maskiner, service og tekniske løsninger til entreprenør- og industrisektoren.

Sammen skaber selskaberne en bred og driftsorienteret koncern med fokus på kvalitet, udvikling og langsigtede løsninger.

Som led i styrkelsen af koncernens digitale udvikling og marketingindsats søges der nu en forretningsorienteret

AI- og marketingmedarbejder

Digitalisering – Forretningsudvikling - Automatisering

Vil du have en central rolle i en entreprenant og ejerledet koncern, hvor du arbejder tæt på forretningen og får ansvar for at udvikle og drive digitale og AI-understøttede marketinginitiativer?

Som AI- og marketingmedarbejder hos Solbjerghovedgaard bliver du en nøglespiller i udviklingen af koncernens digitale tilstedeværelse, marketingindsats og automatisering på tværs af selskaberne. Du får en bred og varieret rolle, hvor kreativ markedsføring kombineres med anvendelse af AI, data og digitale værktøjer.

Du bliver en del af en koncern under Solbjerghovedgaard Holding ApS, hvor beslutninger træffes tæt på forretningen, og hvor der er kort vej fra idé til handling. Rollen kræver derfor både selvstændighed, struktur og evnen til at omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger.

Med reference til marketingchefen får du blandt andet følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

· Udvikle og understøtte marketingaktiviteter på tværs af koncernens selskaber

· Udarbejde content til sociale medier, hjemmesider, kampagner og annoncer

· Anvende AI-værktøjer (ChatGPT, Claude AI, Google Gemini AI) til content, analyse og optimering

· Arbejde med billede- og videoproduktion til branding og kommunikation

· Bidrage til leadgenerering og digital kundetiltrækning

· Understøtte og udvikle digitale workflows og marketingprocesser

· Deltage i markeds- og behovsanalyser via digitale værktøjer

· Samarbejde tæt med marketingchef og ledelse om digitale initiativer

På sigt vil rollen også omfatte:

· Videreudvikling af AI-understøttede workflows og automatisering

· Opbygning af CRM- og marketing automation (inkl. integration til Business Central)

· Udvikling af AI-baserede kundeløsninger, herunder chatbots

· Understøttelse af datadrevne analyser af kundeadfærd og marketingperformance

· Bidrage til digitale integrationer og systemmæssige sammenhænge på tværs af koncernen

· Optimering af interne processer gennem AI og automatisering

For at få succes i rollen har du en relevant baggrund inden for marketing, digital kommunikation, multimediedesign, e-commerce, IT eller digitalisering. Du har en naturlig interesse for teknologi, AI og digitale løsninger og evner at kombinere kreativitet med forretningsforståelse.

Det forventes, at du har erfaring med digital markedsføring og contentproduktion samt en god forståelse for digitale kunderejser og leadgenerering. Erfaring med CRM, automatisering og AI-værktøjer er en fordel, ligesom kendskab til Business Central, Canva, Adobe eller lignende værktøjer vægtes positivt.

Du behersker dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale og er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til virksomhedens lokation i Hjørring.

Som person er du kreativ, selvkørende og struktureret. Du trives i en rolle med stor variation og mange snitflader, og du motiveres af at skabe konkrete resultater gennem digitale løsninger. Du er kommunikativ stærk, teknologisk nysgerrig og har en pragmatisk tilgang til opgaver.

Hos Solbjerghovedgaard bliver du en del af en entreprenant og ejerledet koncern med korte beslutningsveje, høj grad af frihed og et stærkt fokus på udvikling og digitalisering. Du får mulighed for at sætte et markant aftryk på, hvordan AI og marketing anvendes i praksis på tværs af organisationen.

Er du den nye AI- og marketingmedarbejder hos Solbjerghovedgaard i Hjørring? Så upload din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Founder af Sensu A/S, John Tveit på tlf.: +45 20 77 43 33.

Vi gør opmærksom på, at der ikke arbejdes med ansøgningsfrist, da ansøgninger behandles løbende.

Uggerly Installation A/S

About Uggerly Installation A/S

Velkommen!

Hos Uggerly Installation A/S skaber vi den effektive forbindelse mellem tekniske installationer, kunder og samarbejdspartnere! Vi dækker både Sjælland, Jylland og Fyn, med vores hovedsæde i Aalborg og afdelinger i Svenstrup, Birkerød, Ringsted og Ballerup.

Med rødder i branchen, der går mere end 100 år tilbage, ved vi, hvordan godt kvalitetsarbejde udføres. Vi har altid skarpt fokus på at levere professionelle kvalitetsløsninger til tiden og vi udfører alle former for el- og vvs-installationer samt hoved- og teknik-entrepriser.

Er du interesseret i at blive en del af Uggerly Installation, eller vil du gerne vide, hvad hverdagen byder på for os, så følg os her på LinkedIn og bliv løbende opdateret om nye jobmuligheder og spændende projekter.

Industry
Construction & Skilled Trades
Company Size
51-200 employees
Headquarters
Aalborg, DK
Year Founded
1993
Social Media