AI jurist til Koncernjura i GF Forsikring
Har du styr på AI‑regulering, og vil du være med til at rådgive om ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens i GF Forsikring? Vi søger lige nu en AI‑jurist med høj faglighed og en stærk, operationel tilgang.
Som AI‑jurist bliver du en del af Koncernjura, hvor vi samarbejder tæt med forretningen om at skabe gode, sikre og gennemtænkte løsninger for vores mere end 400.000 medlemmer.
Du indgår i en afdeling på i alt 9 medarbejdere og får en central rolle i den fortsatte modning og udvikling af vores AI‑governance.
Om jobbet
Din primære opgave bliver at rådgive organisationen om AI-forordningen og ansvarlig anvendelse af AI. Desuden får du ansvar for at udarbejde, implementere og vedligeholde politikker, værktøjer og retningslinjer, der sikrer, at vi arbejder sikkert, effektivt og compliant med AI.
Du får også en vigtig rolle i konkrete tværgående projekter, hvor AI indgår som en del af GF Forsikrings digitale strategi — både når vi udvikler nye løsninger, og når eksisterende processer skal vurderes efter gældende AI‑krav.
Med reference til afdelingsdirektøren i Koncernjura bliver du en nøglespiller i at operationalisere AI‑reguleringen på tværs af organisationen og sikre den rette balance mellem innovation og compliance.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte
Rådgivning om AI-forordningen og relateret regulering
Vurdering af AI‑løsninger, herunder risikoklassificering og impact‑vurderinger
Udarbejdelse og implementering af AI‑governance, politikker og guidelines
Bidrag til kontrakter, databehandleraftaler og leverandørvurderinger i forbindelse med AI‑teknologi
Sparring med forretningen om ansvarlig og praktisk anvendelse af AI
Awareness og undervisning i organisationen
Bidrag til GF Forsikrings digitale og dataorienterede projekter
Din baggrund, erfaring og kompetencer
Vi søger en cand.jur. eller cand.merc.jur., gerne med erfaring inden for tech‑regulering.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til AI‑området, AI-forordningen, digitaliseringsprojekter eller compliance i den finansielle sektor eller fra relevante myndigheder — men du kan også lære området hos os.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
har god forretningsforståelse og kan omsætte regler til praksis
er nysgerrig, løsningsorienteret og initiativrig
trives i et samarbejde med kolleger på tværs af organisationen
kan skabe struktur og formidle komplekse emner i et klart og forståeligt sprog
Vi tilbyder
Du bliver en del af en formålsdrevet organisation med dygtige og engagerede kolleger.
Vi arbejder ud fra tre fælles værdier: Tillid, passion og professionalisme, som er afgørende for vores fælles succes og vores evne til at skabe overskud til hinanden og til vores medlemmer.
Hos os bliver du mødt af en stærk GF‑kultur, hvor vi har overskud til hinanden — og hvor et venligt smil, en hilsen på trappen og en hjælpsom tone er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke og har fokus på balancen mellem arbejdet og privatlivet. Du vil få adgang til særlige medarbejdergoder, herunder forsikringer med rabat, lækker kantineordning, massage i arbejdstiden og forskellige aktivitetsklubber.
Din dagligdag vil som udgangspunkt være på GF kontoret i Odense. Dog tilbyder vi fleksibilitet mht. hjemmearbejdsplads, og vi har også et kontor i København, hvorfra du også ville kunne arbejde.
Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor.
Ansættelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat. Vi afholder samtaler løbende, så vi anbefaler, at du sender din ansøgning snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores eksterne rekrutteringskonsulent Claus Hvidkjær fra Electa, som varetager rekrutteringen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Hos GF Forsikring tror vi på, at forskellige perspektiver skaber de bedste løsninger for vores medlemmer. Vi arbejder aktivt for en inkluderende kultur, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – for i GF Forsikring har vi nemlig overskud til hinanden.

Electa blev grundlagt i 2014 af Jacob Andreasen og Claus Hvidkjær, som stadig ejer og driver rekrutteringsbureauet. Vi har mere end 30 års erfaring med rekruttering og headhunting og sparring med ledere om at finde de bedste kandidater. Electa er græsk som betyder at plukke, som godt illustrerer det vi er bedst til:
At håndplukke de bedste kandidater til stillingen.
Electa hjælper førende virksomheder med at rekruttere og headhunte egnede kandidater med vores dybdegående forretningsforståelse, korte processer og personlige tilgang til kandidaterne. Vores primære mission er at skabe værdi for virksomhederne og kandidater.
Derfor tilpasser vi vores metoder og proces til den enkelte virksomhed. Det hjælper vores kunder med at udvikle deres organisationer og ansætte de rette personer.
• Mens vi gør dette, er vi forpligtet til vores værdier:
Troværdighed, anstændighed og professionalisme
Hos Electa har vi en grundfilosofi om, at mantraet i rekruttering handler om dialog mellem mennesker, som ud fra et fagligt perspektiv vil have gensidig interesse i hinanden. Vi tilbyder vores kunder en faglig, kompetent og ærlig assistance
Du er velkommen til at kontakte os på kontakt@electa.dk eller besøge vores hjemmeside på www.electa.dk. Du kan også følge vores LinkedIn-firmaside for at få opdateringer om de nyeste ledige stillinger hos førende virksomheder.