Altiden

Afdelingsleder med stærk faglig profil og blik for fællesskab og god ledelse

Altiden  •  Kolding, DK (Onsite)  •  2 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Vil du bedrive god ledelse, sætte retning og skabe udvikling i et stærkt fagligt fællesskab?

Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye afdelingsleder på Altiden Landerupgaard.

Ledelse med mennesket og fællesskabet i centrum
Hos os er respekt, kundskab, enkelthed og ansvar ikke bare ord – det er værdier, vi lever efter. Som afdelingsleder bliver du en vigtig del af et engageret og samarbejdende ledelsesteam, hvor du sammen med tilbudslederen, sætter retning, skaber rammer og inviterer til medledelse og faglig udvikling.

Vi tror på vi-kultur – en kultur hvor medarbejderne er medskabere af løsninger, og hvor ledelse handler om at skabe følgeskab, ejerskab og faglig stolthed.

Din rolle og dine opgaver
Du vil sammen med tilbudslederen have det overordnede ansvar for kerneydelserne til 23 borgere fordelt på tre afdelinger. Du får mulighed for at styrke ledelsen og understøtte medarbejdernes faglighed og trivsel.

Målgruppen

Borgerne der bor på Landerupgaard er voksne med svære psykiske vanskeligheder, det erborgere med kombination af psykiske lidelser og misbrug. I nogle tilfælde personer med dom eller særlige sociale udfordringer

Læs mere om Altiden Landerupgaard her

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • At lede og motivere en fagligt stærk medarbejdergruppe med fokus på kvalitet og trivsel

  • At sikre implementering og opfølgning på handleplaner og pædagogiske metoder

  • At fremme dokumentation og faglig refleksion som en naturlig del af hverdagen

  • At samarbejde med kommuner, pårørende og andre aktører

  • At fremme et sundt arbejdsmiljø og en læringskultur

  • At sikre en stabil og velfungerende daglig drift i tæt samarbejde med kolleger og ledelse

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet socialpædagog og gerne har en diplomuddannelse i ledelse samt dokumenteret erfaring med personaleledelse

  • Har erfaring med målgruppen

  • Har solid viden om metoder som LA2/LA2U, visualiseret og struktureret pædagogik, MI og elementer af KRAP

  • Er struktureret, tydelig og god til at planlægge og dokumentere

  • Har lyst til at drive udvikling og skabe stærke faglige fællesskaber

  • Er en nærværende og tillidsvækkende leder, der kommunikerer klart og engagerende

  • Har erfaring med myndighedssamarbejde og tilsyn

Vi tilbyder dig:

  • En fuldtidsstilling med stor indflydelse og mulighed for at præge udviklingen

  • Et stærkt og dedikeret ledelsesteam og medarbejderstab

  • Privat sundhedsforsikring til dig og dine børn

  • Medarbejderfordele via Visma LogBuy

  • Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst med SL

Har du spørgsmål?

Er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Daniel Kristensen på telefon 4177 6548 eller afdelingsleder Tobias Andresen 8180 5437 eller Anne Kronborg 3141 2701.

Ansøgningsfrist senest den 17. juli 2026.

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at ansætte, så snart den rette kandidat er fundet – også før ansøgningsfristen.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et fællesskab, hvor faglighed, ansvar og menneskelighed går hånd i hånd.

Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.

Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.

Læs mere på Altiden.dk

Altiden

About Altiden

Altiden indgår i Ambea, der er en af Nordens førende omsorgsvirksomheder.

Industry
Healthcare & Social Services
Company Size
201-500 employees
Headquarters
Ballerup, DK
Year Founded
Unknown
Social Media