
Space Ventures Denmark søger en ny kollega med stærke administrative og koordinerende kompetencer, der kan holde vores mission på rette kurs.
Space Ventures Denmark hjælper danske startups og virksomheder med at få fodfæste i den hastigt voksende kommercielle rumsektor. Initiativet er forankret på DTU Space med partnere på AU, AAU og SDU og støttes af den europæiske rumorganisation ESA, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Industriens Fond. Med nye projekter, partnerskaber og aktiviteter i horisonten søger vi en struktureret og proaktiv administrativ koordinator, der kan understøtte driften på tværs af hele programmet. Du bliver en del af et lille, dedikeret team, hvor to dage sjældent er ens, og hvor din evne til at skabe struktur og overblik gør en reel forskel.
Rollen
Som vores administrative koordinator bliver du en vigtig støttefunktion på tværs af hele Space Ventures Denmark. Du arbejder tæt sammen med den administrative leder og projektlederne, og et centralt formål med stillingen er at aflaste vores projektledere, så de kan fokusere på de virksomheder, vi hjælper. Rollen berører næsten alle dele af vores daglige drift: fra rapporter og budgetter til møder, events og kontakten med vores partnere.
Primære arbejdsopgaver
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende administrativ rolle og en relevant baggrund, fx som kontoruddannet. Vigtigst af alt er du en person, der:
Det er et klart plus, hvis du:
Hvad tilbyder vi dig
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat).
Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for HK Kontor eller HK Laborant: https://www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer
Dette er en fuldtidsstilling med tjenestested på DTU (hovedcampus, Lyngby). Tiltrædelse 1. januar 2027 (eller efter nærmere aftale).
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 18. september 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrativ leder Micky Out på mout@dtu.dk
Du kan læse mere om os på https://www.spaceventures.dk/
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Om Space Ventures Denmark
Space Ventures Denmark hjælper danske virksomheder på tværs af en lang række brancher med at udnytte den hastigt voksende kommercielle rumsektor. Initiativet er forankret på DTU Space og finansieres i samarbejde med den europæiske rumorganisation ESA, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Industriens Fond.
Vi driver to flagskibsprogrammer:
ESA BIC Denmark, hvor vi støtter space tech-startups i samarbejde med vores hubs på DTU, SDU, AU og AAU. Programmet tilbyder finansiering uden ejerandele, mentorordning, teknisk ekspertise og adgang til ESA’s internationale netværk.
ESA Technology Broker Denmark hjælper små og mellemstore danske virksomheder med at udvikle nye produkter eller overføre deres teknologi til rumsektoren. Det gør vi gennem gratis rådgivning, matchmaking og hjælp til at identificere og søge finansiering.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
