
Vil du stå i spidsen for en stærk administration og være en central del af ledelsen på et internationalt førende institut i udvikling, hvor vi hver dag arbejder målrettet på at løse nogle af samfundets vigtigste industrielle udfordringer?
DTU Kemiteknik søger en strategisk stærk og relationsskabende administrationschef, der kan videreudvikle instituttets administration, skabe de bedste rammer for vores forskere og undervisere samt bidrage aktivt til instituttets samlede ledelse.
Som administrationschef får du en nøglerolle i at sikre en fortsat moderne, effektiv og professionel administration, der understøtter instituttets kerneopgaver. Du vil indgå i instituttets ledelse i tæt samarbejde med instituttets direktør.
Du får det overordnede ansvar for instituttets økonomi og administrative funktioner, som understøtter forskning, innovation, undervisning og drift, herunder IT, og facility management samt instituttets maskinværksted. Opgaverne løses i tæt samarbejde med administrationens 12 medarbejdere og værkstedslederen, som hver især bidrager med erfaring og engagement i opgaveløsningen.
Stillingen kombinerer altså strategisk ledelse med operationelt ansvar i en kompleks og videnstung organisation.
Dine hovedopgaver bliver at:
Vi søger en leder, der både kan sætte retning og skabe følgeskab. Du:
Som leder på DTU forventes du at arbejde ud fra DTU-lederrollen, der bygger på faglig ledelse, ressourceledelse, resultatskabende personaleledelse og strategisk ledelse.
Du får et spændende job med centralt ledelsesansvar på et institut med stærke faglige miljøer, engagerede medarbejdere og en uformel, international atmosfære.
Stillingen giver dig mulighed for at præge udviklingen af et moderne kemisk teknisk institut og bidrage til DTU’s mission om at udvikle teknologi for mennesker.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du ansættes som chefkonsulent m. personaleledelse.
Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for TAP-ledere: www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer.
Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet start 1. januar 2027.
Arbejdssted: DTU Kemiteknik, Lyngby Campus.
Vi skal modtage din onlineansøgning senest 16. oktober 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV, og andre relevante bilag. Der afholdes løbende samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutdirektør, professor Anne Ladegaard Skov, al@kt.dtu.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
På Institut for Kemiteknik arbejder vi målrettet på at imødekomme nutidens industrielle udfordringer og skabe værdi gennem uddannelse, innovation og forskning.
Vores kerneområder omfatter produktdesign, procesdesign og produktion inden for den kemiske, bioteknologiske, farmaceutiske, fødevareteknologiske og energiteknologiske industri. Vi understøtter forskning og undervisning i samfundsrelevante og teknologisk banebrydende felter som power-to-X, CO₂-fangst, kunstige muskler og plastgenanvendelse – konkrete løsninger, der bidrager aktivt til den grønne omstilling og skaber reel værdi.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
