Alm. Brand Group

Account Executive med stort drive

Alm. Brand Group  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  17 days ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Har du solid erfaring med erhvervsforsikringer og trives med at skabe stærke relationer? Brænder du for at levere høj kvalitet, proaktiv sparring og mersalg til forsikringsmæglere?


Så har vi en spændende mulighed for dig i vores Mæglercenter Erhverv i København.

Om stillingen
Som Account Executive bliver du bindeleddet mellem Alm. Brand Group og vores samarbejdspartnere, som tæller cirka 25 mæglerhuse. Din primære opgave er at sikre en effektiv og værdiskabende dialog med forsikringsmæglere og deres kunder.
Du vil arbejde med mersalg og servicering af eksisterende kunder samt tilbudsgivning til nye tarifkunder, samtidig med at du aktivt medvirker til at styrke relationerne.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af tilbud hurtigt og præcist med fokus på faglighed, risikovurdering og kundens behov.

  • Servicering af eksisterende kunder og håndtering af ændringer i forsikringsaftaler korrekt og effektivt.

  • Opbygning og vedligeholdelse af stærke og tillidsfulde relationer til forsikringsmæglere gennem høj service og værdifuld sparring.

  • Aktivt bidrag til teamets samlede performance ved at dele viden og samarbejde effektivt.

Du vil være en del af afdelingen Risk Solution og Mægler, hvor mæglercenteret har fokus på små og mellemstore virksomheder. Samtidig vil du samarbejde med vores Client Executives, som håndterer større mæglerudbud. Din rolle kræver både faglighed, drive og evnen til at levere service, der overgår mæglernes forventninger.

Om dig
Vi søger en ambitiøs og proaktiv profil, der motiveres af at skabe resultater og opbygge langvarige relationer. Du arbejder struktureret og sætter en ære i at levere til aftalte deadlines. Som Account Executive er du udadvendt og skarp til at kommunikere, samtidig med at du har en naturlig flair for at sætte dig i kundens sted.

Dine kvalifikationer:

  • Erfaring med erhvervsforsikringer.

  • Kendskab til systemer som Salesforce, Absalon og Tia er en fordel.

  • Stærke analytiske og risikovurderingskompetencer, der hjælper dig med at screene og prioritere opgaver.

  • Evne til at udarbejde præcise og skræddersyede forsikringsløsninger.

Du trives med en selvstændig rolle, hvor du får frihed til at drive initiativer og skabe værdi for både mæglerne og vores kunder. Derudover er du en teamplayer, som bidrager til afdelingens samlede performance ved at dele viden og samarbejde effektivt.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en arbejdsplads med stor frihed og fleksibilitet, hvor du har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Du bliver en del af et stærkt professionelt miljø med bred kontaktflade i Alm. Brand Group. Mæglercenteret er en central del af vores strategi og spiller en vigtig rolle i at nå vores mål. Hos os får du en spændende og dynamisk hverdag, hvor din indsats gør en forskel.

Du kan forvente en attraktiv lønpakke med pension, sundheds- og tandforsikring samt en række andre medarbejderfordele.

Ansøgning og kontakt
Er du den rette kandidat? Så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt og senest d. 31. maj. Vi behandler ansøgninger og afholder første runde samtaler løbende. 2. runde samtaler med logisk test og personlighedsanalyse afholdes i uge 24.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef Mæglercenter Erhverv, Michelle Riishøj, på telefon +45 30264648 eller e-mail abmipn@almbrand.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!




Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.

I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.

Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

Alm. Brand Group

About Alm. Brand Group

Vi er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.

For os handler forsikring om tillid, mod og fællesskab. Vi skal have tillid til, at vi er godt og ordentligt forsikret. Tillid til, at nogen har vores ryg, så vi får mod til at læne os ind i livet.

For det kræver mod at tage nye skridt. Hvad enten det handler om at stifte familie, købe bolig eller udleve drømmen om at skabe vores egen virksomhed. Vi kan kun forsikre hinanden, fordi vi er flere om det. Derfor er og har fællesskab altid været grundlaget for forsikring.

Industry
Finance & Insurance
Company Size
1,001-5,000 employees
Headquarters
København Ø, DK
Year Founded
Unknown
Social Media